Onsdag den 31. januar meddelte Storbritanniens regering som tidligere omtalt, at man permanent lukker tobisfiskeriet i britisk farvand fra april 2024.
Det er en beslutning, som vil få fatale konsekvenser for danske fiskere og derfor også følgeindustrien, mener næstformanden i EUs Fiskeriudvalg Asger Christensen, Venstre.
Asger Christensen har taget direkte fat i Europa-Kommissionen, som er dem, der forhandler med briterne, og opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at trække på den tungest mulige forhandlingskapital: Adgangen til det indre marked:
“For mig er en aftale en aftale. Men det er det åbenbart ikke for briterne, der med denne beslutning blæser højt og helligt på brexitaftalen. Derfor må vi trække det tunge skyts og minde briterne om, at de ikke ubetinget har adgang til vores indre marked i EU.“
“Danske fiskere har betalt dyrt for adgangen til at fiske i britisk farvand, da man indgik brexitaftalen. Vi fisker tobis for 500 millioner kroner årligt i britisk farvand. Tobisfiskeriet har siden 2015 dannet grundlag for en eksport af fiskemel og fiskeolie på 2,7 milliarder kroner. Fiskerne og følgeindustrien skal SOM MINIMUM kompenseres for deres tab, hvis briterne holder fast i at bryde vores fælles aftale. Og så skal det selvfølgelig undersøges, om vi kan holde briterne juridisk til ansvar,” forklarer Asger Christensen.
Asger Christensen har rakt direkte ud til Kommissionen og indkaldt til hastemøde på baggrund af briternes dramatiske beslutning om at lukke tobisfiskeriet. Mødet forventes afholdt hurtigst muligt.
Dernæst vilnæstformanden løfte sagen internt i den liberale gruppe Renew Europe i Europa-Parlamentet på tirsdag for at skabe bred opbakning til fiskerne.
Link til tidligere artikel
Storbritannien løber fra Brexitaftale og forbyder fiskeri i britisk farvand



I do not even know how I ended up here but I thought this post was great I dont know who you are but definitely youre going to a famous blogger if you arent already Cheers