Sindal Varmeforsyning har netop besluttet at sætte projektet i gang. Det betyder, at borgerne i Astrup fra slutningen af 2023 kan få en stabil varmeforsyning til en fornuftig pris.
– Vi har nået den tilslutning, der er nødvendig for at trykke på startknappen. Det er omkring 130 tilslutninger, og både skolen, hallen og børnehaven er med. Vi regner med at få flere, efterhånden som arbejdet skrider frem, siger Jens Ole Jørgensen, der er formand for Sindal Varmeforsyning.
Stor besparelse
Her i efteråret arbejder varmeforsyningen med linjeføring til Astrup, tilladelser, aftaler med entreprenører og en tidsplan for udrulningen. Når aftalerne er på plads, kan varmeforsyningen informere om det praktiske. Jens Ole Jørgensen er glad for, at det hurtigt er lykkedes at sikre opbakning i Astrup.
– Varmeforsyningen skal jo ikke tjene penge, men der venter en stor besparelse for dem, der kommer på fjernvarmen i Astrup. Sindal Varmeforsyning producerer både el og varme på flisværket og med de høje elpriser er vi sikre på, at varmeprisen ikke stiger, siger Jens Ole Jørgensen.
Grøn omstiling og landsbyudvikling
Hjørring Kommune bakker helhjertet op om projektet med fjernvarme i Astrup.
– Fjernvarme er en del af den grønne omstilling. Men det er også med til at skabe udvikling i Astrup og de andre byer, der kommer på fjernvarme de kommende år. En fornuftig og stabil varmepris er en forudsætning for, at husene kan sælges til børnefamilier og andre, der gerne vil leve et trygt liv i et mindre bysamfund, siger borgmester Søren Smalbro (V).
Husstande i Astrup, der endnu ikke har sluttet sig til, kan stadig nå det ved at henvende sig til Sindal Varmeforsyning.
Varme for 1375 kr. om måneden
Tilslutningen koster 75.000 kr. + 30.000 kr. til den indvendige installation. Varmeprisen for et standardhus på 130 kvm. er alt inklusive 1.375 kr. om måneden.
Det er helt ufatteligt, man stadig kan beslutte på denne måde og med de argumenter.
Ifølge Astrup Varmeværks egne priser, så er der nærmest ingen besparelse.
Et slag på tasken med luft til vand varmepumoe for hvert hus giver ganske vist en udgift på 125.000 isted for kun 100.
Men så har man også varme og vand til halv pris- dvs 8.000 istedet for 14-16(Før Putin priser).
Sindal virker fornuftig nok. De vil indføre en afkølingstrarif, som Vi fx har i Hirtshals. God ide. Man skal lære at indstille sin varme, så man ikke sender varmt vand tilbage til varmeværket. Det bødes der for. Jeg ved ikke om de så skal have målere til det.