Ifølge fiskeriminister Jacob Jensen har CO₂ afgiften på fiskeriet ført til en markant nedgang i landinger af fisk i danske havne, men statistikken fortæller en anden historie, skriver journalist Marie Sæhl i Dagbladet Informatíon.
Den påståede nedgang i landingerne er imidlertid svær at finde dokumentation for i Fiskeristyrelsens statistik over de fisk, der landes i de pågældende auktionshuse, fastslår Marie Sæhl. I Hirtshals er der nemlig angiveligt i januar 2025 landet den største mængde fisk siden januar 2020.
Den påståede tendens til, at udenlandske både allerede nu fravælger danske havne, er ifølge journalisten heller ikke tydelig, når man vel at mærke ser på data for, hvor meget fisk der blev landet. Der ser sågar ud til at være landet en smule mere fisk fra udenlandske fartøjer på fiskeauktionen i Hirtshals.
Auktionsmester i Hirtshals Finn Møller medgiver, at der er landet mere fisk i januar i år, og at indtjeningen også har været større, men han fastholder, at der trods den øgede mængde fisk har været færre fartøjer, og at svenske fartøjer for eksempel har valgt Hirtshals fra.
– Er det så ikke misvisende at fortælle en historie om, at man allerede ud fra januars tal kan se, at CO₂-afgiften har haft en negativ indvirkning?
»Nej, for hvad nu hvis jeg så påstår, at vi kunne have haft ti procent mere fisk, hvis det fisk, der landede i Sverige, var landet i Hirtshals,« siger Finn Møller.
– Så du siger, at I kunne have landet endnu mere, men det er baseret på dine fornemmelser af, hvad der kunne være landet, hvis der ikke havde været en afgift?
»Nej, det er baseret på det, bådene fortæller mig, at de har landet i Sverige,« svarer Finn Møller.
Læs hele artiklen bag betalingsmur her hos Dagbladet Information.