Aurion A/S er en virksomhed med en fascinerende historie og en stærk ideologi. Siden 1974 har Aurion holdt fast i virksomhedens oprindelige værdier, hvor de stræber efter at skabe balance mellem naturen og mennesket.
– Det er virkelig inspirerende at se, hvordan deres visioner fra for 50 år siden stadig er relevante i dag. Jeg havde også en fantastisk samtale med administrerende direktør Brian Tholstrup Nybo som delte deres engagement og passion for bæredygtighed og kvalitet. Brian er en imponerende leder, og hans engagement er tydeligt i alt, hvad de gør, fortæller direktør Michael Vendelbo fra Erhverv Hjørring , der forleden besøgte Aurion.
– Aurion ser frem til en spændende fremtid med planer om at vækste betydeligt de kommende 3-4. Det er dedikation og udviklingsparathed i højeste grad. Erhverv Hjørring og jeg selv arbejder utrætteligt på at favne bredt både geografisk i Hjørring Kommune samt mellem de mange forskellige brancher, der findes. Erhverv Hjørring og Aurion er begge klimapartnere, og vi deler den fælles mission om en bæredygtig fremtid, uddyber Michael Vendelbo.
– Det er klart, at Aurion ikke går på kompromis med deres værdier og fortsætter med at investere i fremtiden. De arbejder med danske økologiske og biodynamiske avlere og forarbejder 2.500 tons korn om året. Det er virkelig imponerende, slutter Michael Vendelbo.