Det blev en tæt affære, hvor begge hold fulgtes ad hele vejen. Kampen endte 4-4 og så var der dømt Golden set, hvilket vil vække dårlige minder for den trofaste B75 fan, da holdet tabte den tredje semifinale til netop Næstved efter et Golden set.
B75’s indiske landsholdspiller Mudit Dani endte desværre med at tabe det gyldne sæt og dermed vandt Næstved topkampen og sikrede sig derfor 2 vigtige point, imens B75 måtte tage til takke med et enkelt point.
Spillerne skulle hurtigt ryste skuffelsen af sig, for lørdag kl. 13.00 ventede de tidligere danske mestre fra Roskilde i en ligeså vigtig kamp. Roskilde har da også et par prominente navne i truppen, blandt andet Michael Maze. Maze’s CV tæller blandt andet én OL-bronzemedalje i double, én VM-bronzemedalje i single og én EM-guldmedalje for hold.
Med til at vinde guld for hold var også Allan Bentsen, som i lørdagens kamp agerede som spillende træner for Roskilde. De første kampe var præget af lange dueller og B75’s svenske spiller Johan Barius leverede en toppræstation, da han slog Mikkel Hindersson.
Dernæst var det B75’s polske spiller, Kamil Dziadek tur til at spille, da han stod overfor den nu 40-årige Michael Maze. Det var Mazes første tur til Hirtshals og Kamil var ikke just flink overfor Maze. Kamil besejrede Maze med 3-1 og så stod der 2-2 i kampen.
Herefter viste spillerne fra Roskilde klassen og lukkede kampen 5-2. Det skete efter flere meget tætte sætsejre, som gik Roskilde-spillernes vej.
Næste kampe spilles på hjemmebane lørdag den 13. november kl. 11 mod Amager og søndag den 14. november kl. 14 mod Virum.
Kampen mellem B75 og Roskilde kan ses eller genses ovenfor.