BadBoy Butchers BBQ er en virksomhed, med Mikkel Dahlberg Toft Lunde og Rasmus Hald i spidsen, som tilsammen har over et årtis erfaring inden for grill og BBQ. Med fokus på autenticitet og mad-nørderi tilbyder de en unik madoplevelse, som både lokale og besøgende kan nyde, når de nye lokaler står klar ved Tornby Camping.
Den nye butik ved Tornby Camping vil fokusere på at servere smagfulde burgere, som gæsterne kan nyde. Målet er at skabe en madoplevelse, der er værd at køre efter. Deres burgere er ikke bare et måltid, men en oplevelse, hvor smagen er i centrum. Stedet er ved at blive gjort klar til at modtage besøgende i løbet af sommeren, og de forventer hurtigst muligt at stå klar med et udeområde, hvor der skal grilles og hvor kunderne får mulighed for at blive inviteret med helt ind i grill-processerne.
Med åbningen af butikken ved Tornby Camping vil BadBoy Butchers BBQ ihærdigt forsøge at skabe en ny standard for autentisk BBQ. Kombinationen af erfaring, passion og fokus på detaljerne skal være med til, at hver kunde får en mindeværdig oplevelse. For BadBoy Butchers BBQ handler det ikke kun om at lave mad, men om at skabe minder og dele deres kærlighed til grillen.
Og netop kærlighed må siges at være en del af værdisættet, Hvortil Rasmus fortæller “Jeg sover gerne ved siden af grillen om natten for, at være sikker på, at kødet er helt perfekt. Og det er også det vi får tilbagemeldinger på fra kunderne, at de kan smage vores dedikation i vores mad.”
Udover deres nye butik, tilbyder BadBoy Butchers BBQ også catering-tjenester til private og firmaarrangementer. Virksomheden arbejder konstant på nye projekter, der alle er præget af en dedikation til kvalitet og autenticitet.
Afslutningsvis fortæller Mikkel. “Vi håber virkelig, at alle vores kunder kan smage vores kærlighed og vores enorme stolthed i det mad, vi laver. For vi er virkelig stolte af det vi laver!”
Og skulle man være i tvivl om dedikationen og kærligheden til det de to grill-entusiaster går og laver, kan der nævnes at det blandt andet er blevet til en 1. plads i Brisket til Danmarksmesterskaberne i grill. Ligeledes er der vundet en 1. plads i pulled pork til Eastern bbq contest i Belgien og 1. plads i spareribs til KCBS i Sverige.
Du kan læse mere om BadBoy Butchers BBQ på deres egen Facebookside her.
Glæder mig til at smage jeres mad