Dagens dont starter tidligt om morgenen, når teamet samles ved foderforberedelsesstationen i Ørnereservatet. Her begynder dagen med en vigtig opgave, som indebærer at partere og forberede foder til de rovfugle.
– Bordene er fyldt med en række forskellige dyr og fødevarer, fra kaniner og rotter til vagtler, sild, kylling, kalkun og meget andet. Hvert stykke foder forberedes med omhu og præcision. Intet går til spilde, og det er vigtigt, at alle dele af dyrene udnyttes, fastslår Peter Frank Wenzel .
– Efter flere timers hårdt arbejde er al foderet forberedt og klar til at blive serveret. Det opbevares i køleskabe og fryserum, indtil det er tid til at fodre fuglene. Når den tid kommer, vil vores team omhyggeligt planlægge, hvem der skal have hvad, baseret på hver rovfugls unikke kostplan, tilføjer indehaveren hos den populære attraktion ikke langt fra Tversted.
I videoklippet ovenfor ses grødebeskæring i Ørnereservatets sø med en såkaldt Truxor. Sidstnævnte er specialdesignet til at tage sig af vedligeholdelse i vandløb, søer og vådområder.
Følg også med i de kommende uger, hvor vi vil dele flere dagligdags historier fra Ørnereservatet.
Kilde: Ørnereservatet.
Link til en af mange tidligere artikler
Besøg fra Folketingets præsidium og Færøernes Lagting i Ørnereservatet