Meget skal på plads, hvis Vendsyssel skal løsrive sig, og i serien ”Frit Vendsyssel” undersøger tilrettelæggerne Rikke Kjølby og Michael Guldbrandt sammen med fotograf Ivan Johan Hansen, hvad det reelt kræver.
Her er de blandt andet på besøg hos Vendsysselske Grønlangkål i Harken, der producerer – ja, vendsysselske grønlangkål.
For selvom mad ikke er øverst på listen over flueben, der skal sættes, før man kan kalde sig en selvstændig stat, skal der selvfølgelig være styr på nationalretten, og et godt bud er de vendsysselske grønlangkål.
Fra kælder til produktion
Første gang, Bjarne ”Bamme” Sørensen lavede grønlangkål, var hjemme i kælderen med sin far.
– Vi skyllede dem, kogte dem, bollede dem op i hånden og spiste dem hver dag, til de var sluppet op, fortæller han.
I 1984 gik det fra at være noget, Bjarne lavede derhjemme, til at blive en hel produktion. Først blev kålene kogt på Børglum Mejeri, og siden på Harken Mejeri.
– Grønlangkålen har været der altid. Det er en egnsret, siger Bjarne ”Bamme” Sørensen.
Færre spiser grønlangkål
Bjarne tror på, at grønlangkål er et godt bud på en nationalret i staten Vendsyssel. Alligevel ser han flere udfordringer.
De unge mennesker vil have convenience food. Det skal være noget, de lige kan tage ud og putte i mikroovnen. Bjarne ”Bamme” Sørensen.
For mange er grønlangkål nemlig noget, der hører til julen. Men selv her er det ikke længere en selvfølge, at der er grønkål på bordet.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Norstat for Landbrug & Fødevarer er det kun hver 20. dansker, der spiser grønlangkål juleaften.
– I dag kan man jo få firs forskellige ting til julemaden, så det er begrænset hvor mange, der spiser grønkålen, siger Bjarne ”Bamme” Sørensen.
Han kan desuden godt frygte, at hans kunder til grønlangkålen lige så stille dør fra ham. Salget er nemlig nedadgående.
– De unge mennesker vil have convenience food. Det skal være noget, de lige kan tage ud og putte i mikroovnen. Det kan man ikke med det her. Det tager et par timer eller tre at lave, for de skal stå og simre og have det fløde, de kan trække, siger han.
Kræver fornyelse
Udviklingen i danskernes madvaner betyder, at man hos Vendsysselske Grønlangkål har været nødt til at forny sig.
De har blandt andet lavet økologiske plantebøffer og lanceret kogt hakket hvidkål og kogt hakket grønkål inden for de seneste par år.
Grønlangkålen har været der altid. Det er en egnsret. Bjarne ”Bamme” Sørensen.
– Men det er svært at forny grønlangkål. Grønkål er sundt i sig selv, men det er nok knap så sundt, når vi blander piskefløde deri, siger Bjarne ”Bamme” Sørensen med et smil.
Han har dog alligevel en tiltro til, at vendelboerne vil være de sidste til at vinke farvel til grønlangkålen.
– Vi er lidt bagefter, men det er kun godt. Vi er nok lidt mere hjemmestrikkede end de fleste, siger han.
Se “Frit Vendsyssel” søndage klokken 19.50 på TV2 Nord Salto. Du kan også streame serien ved at klikke her.
Kilde: TV2 Nord.