Flere nordjyske borgmestre og politikere har udtrykt undren og ærgrelse over, at landsdelen blev forbigået i forbindelse med regeringens udpegning af potentielle områder til energiparker.
Søren Homann(K) der er formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring kommune, føler, at staten har svigtet Vendsyssel. Til Nordjyske beskrev han sin oplevelse med følgende ord: Vi føler os syltet og hægtet af. Staten har tilsyneladende ikke lige tænkt sig at lave den infrastruktur med kraftige strømkabler, der kan transportere strømmen til og fra Vendsyssel. Det mangler vi i dag, men så har de i stedet pillet os ud af planlægningen.
Men så enkelt er det ikke. Nordsøposten har talt med Bjarne Brendstrup, som er områdeleder i det statslige selskab Energinet og ansvarlig for udbygningen af transmissionselnettet. Ifølge ham er Energinet sammen med de lokale el netselskaber forpligtet til at koble alle solcelle- eller vindmølleparker på elnettet inden for en rimelig tid og til en rimelig pris. Bl.a. derfor bygger Energinet to nye og meget kraftige højspændingsstationer i Nordjylland. Og de bygges større end det nuværende behov for at fremtidssikre udbygningen af elnettet.
Og ligesom regeringen understreger, at listen med de 32 parker ikke er lukket, så peger Bjarne Brendstrup på, at energiparker andre steder i landet ikke er udelukket. De 32 mulige parker, der blev præsenteret forleden, er bl.a. udvalgt efter, om de ligger nær det eksisterende eltransmissionsnet – altså at der stærke højspændingsforbindelser, som kan transportere store mængder strøm væk.
”Men der kan jo opstå behov rundt om i landet, som gør, at eltransmissionettet skal udvides i de egne, fx i Nordjylland. Det er vi faktisk meget opmærksom på kan ske i Nordjylland, siger Bjarne Brendstrup og fortæller, at Energinet flere gange har holdt møder med nordjyske borgmestre, Business Region Nord m.fl. for at blive klogere på de nordjyske planer om nye solcelleparker, vindmølleprojekter og mulige kommende storforbrugere af el, fx i havneterminaler.
”Det er nyttig viden, som vi inddrager i vores planlægning af eltransmissionsnettet. Vi skal vide, hvad der kan være på vej, for at vi kan komme på forkant med udbygningen af elnettet. Det er dog en balance, for vi ønsker jo ikke at udbygge steder, hvor der alligevel ikke bliver behov, for så skal de danske elforbrugere og brugerne af eltransmissionsnettet betale for noget net, som aldrig bliver brugt,” siger Bjarne Brendstrup.
Planlægningen af energiparker blev iværksat under den foregående regering. Den daværende Bolig- og Planstyrelse henvendte sig til samtlige af landets kommuner og bad dem melde ind med områder, som de fandt kunne være egnede til etablering af energiparker. Hjørring kommune var overraskende tilbageholdende, kommunens eneste forslag var et vindmølleprojekt ved Høgsted, der allerede var under planlægning.
Hjørring kommune er koblet til elnettet med to forbindelser via Energinets 150 kV-net, det næsthøjeste spændingsniveau i Danmark. Udnyttet optimalt har forbindelserne hver især en overførelsesevne på 450 MW. Hvilket er ganske pænt, da et stort kraftværk har en kapacitet på 400MW. ”Men i takt med at omstillingen kræver en mangedobling af produktionen fra vedvarende energi, vil der skulle ske en udvikling af transmissionsnettet”, præciserer Bjarne Brendstrup.
Kort sagt, så ligger bolden hos de nordjyske kommuner. Det er dem og de private udviklere, der skal drive udviklingen fremad. Energinets og statens rolle er at sikre, at kommende anlæg bliver indpasset i elnettet.
Man kaster med aber.
Og så skal nettet fanden heller bruges til af transportere strøm væk. Det skal bruges straks, hvor det produceres.
Tager man det i trin, så produres slet ikke nok lokal strøm. Det borgerene og en klumpede sager via Kommune systetisk forhindrer – trods fra EU, Folketing og Regeringer.
Det er i den grad ikke sikkert at man for behov for at producere meget. Ønsket er jo man dækker når møller og sol ikke givet noget.
Det er jo produktion der kan kan lagres, når mæller og sol giver extra.
Som eksempel kan et par extra møller på Hirthalv havn fuldt erstatte den dyre gas. 200 dage om året laver man varme strøm. 165 dage varmes varmekunderne med såkaldt /endnu for dyrt/ biodiesel.
Ingen strøm vende i uggerby eller vidstrup. Men det er altså ikke staten. Det er havnen, varmeværket eller kommunen. Og hvem ejer dem? Det gør Vi.
Så vil varmeprisen nok også falde fra 16.000 til 12.000. Der ryger ganske vidst en ørn nu og da. Til gengæld får resten naturen og vi selv det bedre.
Og er det ikke aber, der gives videre, ff¨er det røg og CO2 skorstene og biler, det handler nok.
Første trin er at skaffe strøm nok og straks erstatte olie og gas.
Bjarne Brendstrup version er desværre helt ubrugelig. Det første er Vi strøm selv. Så kønne er ikke heller ikke.
Og har man endelig in mulig export af strøm, så må sælgerne og køberne selv betale.Jeg regner det ikke som en socialpædogisk foranstalning.
Det er nærmere en glæde over Norjylland Hjørring inkl kan klare sig bedre selv.