Michelle Røge husker stadig de gange, hvor hun og hendes lillesøster kiggede på deres forældre gennem nøglehullet i deres barndomshjem.
Hendes forældre og deres venner sad med sølvpapir, en lighter og så med det, som Michelle Røge kalder for det sorte stads ovenpå, skriver TV2 Nord.
I dag kæmper Michelle Røge for at få Hjørring Kommune til at tage ansvar for det, der skete dengang.
Michelle Røge har anket sagen mod Hjørring Kommune til landsretten.
Hjørring Kommune har ikke ønsket at stille op til interview om Michelle Røges erstatningssag, men skriver i et skriftligt svar:
“Det er ulykkeligt, at Michelle og hendes søster ikke har oplevet den tryghed og omsorg i deres opvækst, som alle børn har brug for og krav på. Som kommune skal vi til enhver tid gøre vores bedste for at tage hånd om børn og unges trivsel og tryghed.
Vi arbejder hele tiden på at sikre den rette balance, så vi tilgodeser det enkelte barns behov bedst muligt samtidig med at særligt barnet, men også hele familien føler sig set og hørt.”
Kampen har TV 2 fulgt i dokumentaren Ingen kære kommune.
Læs hele artiklen her hos TV2 Nord.
Se Ingen kære kommune på TV 2 onsdag 15. januar klokken 20.00 eller nu på TV 2 Play.