På Hjørring Gymnasium blev 80-året for freden efter 2. verdenskrig markeret med et besøg af den tidligere præst Henning Immanuel Hall, som er 96 år.
Han voksede op i Aarhus og var i oktober 1944 øjenvidne til det britiske luftvåbens angreb på Aarhus Universitet, hvor det tyske politi Gestapo havde sit jyske hovedkvarter. Under sit besøg holdt han foredrag for førsteårselever, og han var også med til at mindes elever fra Hjørring Gymnasium, som faldt under modstandskampen.
Sammen med rektor Elsebeth Gabel Austin lagde han mandag d. 5. maj en krans ved mindepladen for eleverne, der, som der står på mindetavlen, ”døde for, at vi kunde leve”.
Da freden kom
Eleverne fik i Henning Immanuel Halls foredrag et levende indblik i både besættelsestiden og befrielsen. Med stort engagement og indlevelsesevne fortalte han bl.a. om øjeblikket, hvor freden blev meddelt i radioen: ”Jeg var alene hjemme, og jeg blev fuldstændig paf, da jeg hørte udsendelsen. Jeg styrtede ud af lejligheden og hen til min storesøsters lejlighed, hvor mine forældre også var. Da jeg fortalte min far, hvad der var sket, troede han ikke på mig, men sagde: ’Henning, den slags laver man ikke sjov med’. Han troede ikke, at vi pludselig havde fået fred”, forklarede Henning eleverne.
Øjenvidne til bombardement
Hennings skildring af befrielsen var for eleverne en helt anden oplevelse end den, de kan få i en historiebog. Det samme gjaldt hans øjenvidneberetning om det britiske luftvåbens bombardement af Gestapos jyske hovedkvarter på Aarhus Universitet 31. oktober 1944. Han gik i skole i nærheden af universitetet og så og hørte de engelske fly komme susende hen over himlen.
Da de andre elever skyndte sig ned i beskyttelsesrummet, skulle han haste til en meldestation i den nordlige del af Aahus for at give civilforsvaret besked om bombardementet: ”Jeg var meldevagt, fordi jeg var for ung til at komme med i modstandsbevægelsen”, fortalte Henning, der på vej til meldestationen oplevede anden bølge af de angribende maskiner og pga. lufttrykket blev kastet hen af gaden.
Frihed til at vælge
I foredraget berettede han også om et granatangreb, hvor en tysk marinesoldat mistede livet. Henning standsede op og kiggede på ham, og da han opdagede, at det var en tysker, sparkede han til hans hue, som lå et stykke fra hans hoved. ”Og hvorfor gjorde jeg det?”, spurgte han eleverne retorisk; ”Det var, fordi jeg hadede ham og det, han stod for. Jeg var besat. Det er det, der sker under en krig.
Man bliver besat af vrede og had”. Henning opfordrede til sidst eleverne til at gøre alt for at bevare deres frihed: ”Vi skal være glade for demokratiet. Vi har frihed til at vælge, hvem der skal bestemme i Danmark. Nyd friheden og kæmp for friheden”, sluttede han, og eleverne svarede med et stort bifald.
