Som et led i Hjørring Kommunes meget omtalte og ambitiøse Ungdomsgaranti skal alle elever hvert år fra 0. til 9. klasse have 25 timer, der relaterer sig til uddannelse og job, hvilket i den sammenhæng kaldes karrierevejledning.
Torsdag den 25. januar var 4. klasse fra Bindslev Skole derfor på et planlagt virksomhedsbesøg hos den lokale Bygma. Her fik eleverne en guidet rundvisning ved Kaspar Bech Grøn, som blandt andet fortalte, at Bygma i Bindslev, der har omkring en snes ansatte, faktisk i kraft af sit store lager servicerer kædens afdelinger i både Skagen, Hirtshals og Hjørring.
Børnene hørte under den lærerige rundvisning om de mange forskellige varegrupper, lige fra værktøj og maling over sikkerhedssko og arbejdstøj til byggematerialer i alskens afskygninger i form af blandt andet træ og tagplader samt isolering.
Halvvejs igennem rundvisningen bød værten oven i købet på sodavand og flødeboller, hvorefter der var fornyet energi til skoledagens sidste etape af karrierevejledning.
Læs mere her om Ungegarantien.
Foto: Niels Skipper.
Thank you for the good writeup. It in fact was a amusement account it. Look advanced to far added agreeable from you! However, how could we communicate?