Af Gitte og Svend Lundsgaard
Harevej 2
Nr. Rubjerg
I byggetilladelsen til Harevej 4, Nr. Rubjerg under begrundelser for afgørelsen står følgende:
”I forbindelsen med sagsbehandlingen af sagen har vi foretaget partshøring af nærområdet, der er indkommet en del bemærkninger til sagen.”
Det er ingen begrundelse , og da slet ikke når resultatet af partshøringen er 70% af alle grundejere aktivt har sagt nej og grundejerforeningen har sagt nej. Ingen har været positive ! Det er en bortforklaring, der siger, at kommunen har gjort, hvad de skulle, og nu kan vi vaske hænder og komme videre.
I weekenden udtalte Søren Smalbro til Nordsøposten, at udvalget for teknik og miljø ikke kunne/ville anvende &14 forbud for få den tænkepause, vi alle ønskede. Men samtidig udtalte han, at senere i år skulle forvaltningen komme med en redegørelse om de store udlejningshuse. Kunne man dog ikke tænke først???
Det er heller ingen begrundelse, og da slet ikke når der i bilagene til byggesagen fra Hjørring Kommunes egen jurist Mette Maria Meyer står: ”Endeligt revurderes det, at betingelserne for nedlæggelse af et & 14 forbud på nuværende tidspunkt er til stede, …..”
Så hvad er begrundelsen for afslaget om en tænkepause ???
Vi mangler en begrundelse for afslaget, og det betyder, at der kan stilles spørgsmålstegn til byggetilladelsen! Den er vel ugyldig, så længe vi ingen begrundelse har?
Hvad er begrundelsen???