Byrådets behandling tager afsæt i de finansielle, drifts- og anlægsmæssige rammer og forudsætninger, som udvalget vedtog den 24. august 2022, jf. budgetopgørelse 1 optrykt i bilag 4.
På dette grundlag har de enkelte udvalgsområder behandlet og godkendt deres budgetforslag. Dette materiale er nu samlet i et budgetforslag for Hjørring Kommune for 2023-2026. Heri indgår der ajourførte budgetbemærkninger inkl. bevillingsoversigter, ajourførte takster mv., jf. bilag 6-22.
I forlængelse heraf har administrationen efter udmelding af særtilskud og lånedispensationer udarbejdet endeligt oplæg til Byrådets 1. behandling af budget 2023-2026.
Administrationen har i budgetopgørelse 2 indarbejdet følgende væsentlige ændringer:
- Tilpasning af budget til særtilskud efter udmelding om en forøgelse af særtilskuddet fra 13 til 30 mio. kr. Stigningen skal ses i sammenhæng med at puljen blev forøget fra 370 mio. kr. til 620 mio. kr. i Økonomiaftalen. Der er i overslagsårene 2024 til 2026 budgetteret med et balanceret niveau på 20 mio. kr.
- Tilpasning af budget til låneadgang efter udmelding om lånedispensation på 10 mio. kr. Samlet set er låneadgangen nedjusteret med 20 mio. kr. over budgetperioden ud fra en balanceret tilgang til anlægsprogrammet, lånedispensation og den tidsmæssige forskydning i lånehjemtagelsen.
- Endelig tilpasning af reduktionsmål, herunder yderligere reduktion til egenfinansiering af ”Arne-pensionen” del 2 fra 4,0 mio. kr. til 7,8 mio. kr. Den forøgede reduktion til ”Arne-pensionen” indgår i reduktionskataloget fra AEU-udvalget.
- Virkning af endelige elevtal på undervisningsområdet i 2023 på 8,8 mio. kr.
er tilført udgiftsrammen til BFU-udvalget. Beløbet er ekstraordinært højt i år på grund af fordrevne Ukrainere, som udgør ca. halvdelen af stigningen. Ændringen er uddybende beskrevet i bilag 17.
Budgetopgørelse 2 er vedlagt i bilag 1 med uddybende ændringsoversigt med bevillingsmæssige ændringer til endelig godkendelse i Økonomiudvalget.
Med budgetopgørelsen opfyldes de økonomiske pejlemærker.
- En gennemsnitlig likviditet på 130,5 mio. kr. (Måltal er 130 mio. kr.)
- Et driftsmæssigt råderum på 55,7 mio. kr., som matcher behovet for medfinansiering af den reducerede anlægsramme.
- Et budget i balance ved udgangen af budgetperioden. Budgetopgørelsen viser et overskud på 21,3 mio. kr. i det sidste budgetår.
Det er en væsentlig forudsætning for ovenstående,
- At det samlede reduktionsmål på 42,8 mio. kr. i 2023 stigende til 72,8 mio. kr. i 2024 og frem bliver realiseret og udmøntet via reduktionskataloget
- At udvalgenes trykprøvede investeringsoversigt og anlægsønsker bliver håndteret i forhold til den vedtagne anlægsramme.
- At balancepuljerne på 40 mio. kr. i 2025 og 60 mio. kr. i 2026 bliver udmøntet ved kommende budgetlægninger bl.a. via investeringsstrategier og indsatser på det specialiserede socialområde for at vende udgiftsudviklingen.
Det skal fremhæves, at den endelige politiske stillingtagen til de enkelte elementer i budgetforslaget sker ved 2. behandlingen på baggrund af de ændringsforslag, der fremsættes fra de politiske grupper, herunder håndtering af udvalgenes anlægsønsker.
Frist for indsendelse af ændringsforslag til 1. behandlingsforslaget er den 29. september 2022 kl. 10.00.
Reduktionsmål og reduktionskatalog
Nedenstående tabel viser det samlede reduktionsmål, den beløbsmæssige værdi af reduktionskataloget og det politiske prioriteringsrum.
Tabel 1: Reduktionsmål og prioriteringsrum
Emneliste og uddybende reduktionsbeskrivelser fra de enkelte udvalgsområder er samlet i bilag 25. Det skal fremhæves, at den tværgående rammebesparelse til administrationen er samlet i et besparelsesforslag på tværs af udvalg med nummer 0.1 i reduktionskataloget. I udvalgsbehandlingen har hvert udvalg haft en andel af denne besparelse.
Investeringsoversigt og anlægsønsker
Nedenstående tabel viser sammenhæng mellem den vedtagne anlægsramme og værdien af den trykprøvede investeringsoversigt i udvalgene, herunder udvalgenes anlægsønsker.
Tabel 2: Anlægsramme og anlægsønsker
Investeringsoversigten er vedlagt i bilag 5 med tilhørende uddybende beskrivelser. Anlægsønsker fra udvalgene fremgår af bilag 26.
Kirkeskat
Hjørring Fælles Provstiudvalg har behandlet budget 2023 på møde den 6. september 2022. Provstiudvalget fastholder en uændret kirkeskatteprocent. Tilbagemelding fra Provstiudvalget fremgår af bilag 31.
Skattesatser
Budgetforslaget tager efter beslutning i Økonomiudvalget og omtalte tilbagemelding fra Provstiudvalget afsæt i videreførelse af nuværende skattesatser:
- 26,1 % i udskrivningsprocent
- 34,0 promille i grundskyldspromille
- 1,19 % i kirkeskatteprocent.
Budgettet tager afsæt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, skøn for indbyggertal og grundværdier.
Læsevejledning:
Første bilag i pakken er budgetopgørelse 2 med ændringsoversigt.
Bilagene under afsnit med ”Bind 1” og afsnit med ”Bind 2” tager afsæt i budgetopgørelse 1 indeholdende uddybende beskrivelser til de enkelte udvalgsområder mv., herunder de formelle bevillingsoversigter.
Bilagene i afsnittet ”Øvrige” indeholder høringssvar, emneliste med uddybende reduktionsbeskrivelser og anlægsønsker. Hertil udtalelse fra Provstiudvalget.
Direktionen indstiller,
- at byrådet behandler budgetforslaget med henblik på udarbejdelse af indstilling til Byrådets 2. behandling af budget 2023-2026
Bilag
- Budgetopgørelse 2 med ændringsoversigt
- Indledning
- Generelle budgetforudsætninger
- Budgetopgørelse 1
- Investeringsoversigt for budget 2023-2026
- Generelle bemærkninger ØKU
- Generelle bemærkninger AEU
- Generelle bemærkninger SÆH
- Generelle bemærkninger TMU
- Generelle bemærkninger BFU
- Horisont og Handlekraft
- Specifikke bemærkninger ØKU
- Specifikke bemærkninger AEU
- Specifikke bemærkninger SÆH
- Specifikke bemærkninger TMU
- Specifikke bemærkninger BFU
- Beskrivelse af opdateret elevtal pr. 05.09.2022
- Serviceinformationer
- Foreløbig takstoversigt ØKU
- Foreløbig takstoversigt SÆH
- Foreløbig takstoversigt TMU
- Foreløbig takstoversigt BFU
- Forudsætninger for generelle tilskud og skatter
- Forudsætninger for renter, lån og finansiering
- Samlet emneliste med uddybende reduktionsbeskrivelser
- Oversigt over anlægsønsker
- Høringssvar Handicaprådet
- Høringssvar Ældrerådet
- Udtalelse fra Medarbejderside i Hovedudvalget
- Udtalelse fra Hjørring Fælles Provstiudvalg
- Skattenotat