Af Mai-Britt Beith
Gruppeformand og borgmesterkandidat
Socialdemokratiet
Af Thomas Klimek
2. viceborgmester
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
Der er ikke brug for flere penge til den kommunale udligning. Ikke en bøjet femøre!
Ja, du læste rigtigt, og det er skrevet af lokalpolitikere, der hvert år sparer millioner og atter millioner på kernevelfærden i en trængt landkommune.
For pengene er faktisk allerede i det kommunale system. Pengene fordeles bare skævt, men det handler om teknik, som er kedeligt at sælge i avisen og svært at forstå, men en teknik der betyder alt, når det handler om DIN! lokale skole, daginstitution, plejehjem, hjælp til handicappede osv.
Skurken er Refusionsomlægningen, som trådte i kraft i 2016.
Her rammes landkommuner, som Hjørring Kommune, særligt hårdt på en ydelse som førtidspension, hvor kommunen står for 80% af regningen. Vores borgere skal have den førtidspension, som liv og dårligt helbred desværre har gjort nødvendig, ingen tvivl om det. Men det er særligt i dette regnestykke, at mange kommuner i landdistrikterne straffet hårdt på demografi, altså befolkningens sammensætning.
Hjørring Kommune – og 60 andre kommuner – har flere borgere på førtidspension end gennemsnittet af landets kommuner pga. befolkningssammensætning. I 2021 havde Hjørring Kommune en merudgift på 128 mio. kr. til førtidspension sammenlignet med landsgennemsnittet (beregnet ud fra Indenrigsministeriets nøgletal).
Det er et økonomisk efterslæb, som vi aldrig nogensinde kan indhente. Derfor betaler vi regningen ved år efter år at spare på kernevelfærden på dagtilbud, skoler og ældre for at finansiere merudgiften til førtidspension.
Og vi kører støt og sikkert mod afgrunden. Merudgiften stiger nemlig også år for år.
Hjørring Kommunes merudgift stiger hvert år med yderligere 13 mio. kr. i takt med indfasningen af reformen. De 13 mio. kr. svarer til 0,4 % af den samlede serviceramme, og det er en udgift, som Hjørring Kommune må finansiere ved de nævnte besparelser på kernevelfærd.
Det er urimeligt, at Refusionsomlægningen straffer to ud af tre kommuner hårdt på kernevelfærden, mens pengekassen vokser enormt i kommuner med en anden befolkningssammensætning. F.eks. er Lollands merudgift 226 millioner hvert år, mens Københavns Kommune er overfinansieret med, og hold lige fast, 1.714 milliarder kr!
Så ja, vi mener det.
Send ikke flere penge. Samlet set er der penge nok – de er bare helt skævt fordelt pga. en omlægningsmekanisme, som Folketinget har bestemt sig for.
Danmark i ubalance skyldes altså, at nogle kommuner ikke kan finansiere kernevelfærden, mens andre døjer med overskudslikviditet. Dermed ligger penge, som kunne bruges til at sikre velfærd, som passive penge i andre mere velstillede kommunekasser.
Det er helt, helt urimeligt og burde være højt prioriteret i valgkampen.
Et Danmark i balance er muligt – hvis politikerne vil ændre på fordelingsnøglen.