Sangeren, pianisten og entertaineren Ben Chawes har sunget Europa, Asien og USA tynd med sin varme jazz-soul klang.
En stemme der skaber ro hos sit publikum, samtidig med energi og “wow” når Ben folder sig ud med sit helt specielle “stemmen som instrumenter”. Det er tidsløse sange, der stilmæssigt ligger et sted mellem Norah Jones og Jamie Cullum, som Ben har skrevet lige siden den spæde start hvor Ray Charles udtalte “You made my night” om Ben Chawes’ optræden i Boston.
Ben’s kunstneriske rejse startede i 00’erne i en lille lejlighed i København, hvor han skrev sange i et forsøg på at forstå længsler, kærlighedsbrud, forelskelse og savn. Og hvem kunne vide at nogle af de sange skulle gå hen og blev et hit i Thailand, soundtrack på den danske TV-serie Forbrydelsen, et sponsorat af hi-fi giganten Bang & Olufsen og ikke mindst en storstillet turné i flere end en snes lande.
Med inspiration fra stort set alt musik, udforskede Chawes de forskellige stilarter som han finpudsede
til sin helt egen jazzet soul-pop. Han rykkede grænserne for hvad der er muligt ved sit helt specielle “stemmen som instrumenter” som han vandt fire amerikanske musikpriser for.
Den 14 oktober kommer Ben Chawes som allerede afsløret så med band til Restaurant Tannishus i forbindelse med Tversteds Jazzy Days. Med sig har han den canadiske stjerne-bassist og Juno Award-modtager (“Canadisk Grammy”) Graig Earle og danske Michael Strange på trommer på Jamie Cullum’s millionsælgende album.
Gå derfor ikke glip af denne helt specielle koncertoplevelse. Det er nærværende og intimt, når disse tre virtuose musikere går på scenen hos Klerly og Åge Vinther i Restaurant Tannishus.
Lørdag den 14. oktober. Pris inkl. udsøgt 3-retters middag og koncert, kun 300 kr.