Beredskabet opfordrer allerede nu til at holde stor afstand til fyrværkeri nytårsaften. Det kommer nemlig til at blæse en del, noterer TV2 Nord.
Ifølge DMI kommer det til at blæse mellem 10 og 12 sekundmeter i løbet af aftenen og natten. Det er på grænsen mellem frisk og hård vind ifølge Beaufortskalaen. Meldingen gælder også for Hjørring Kommune.

Både DMI og den norske vejrtjeneste YR.NO har nogenlunde samme prognoser med hensyn til vind og nedbør. Der kommer nedbør, der kan falde som slud eller sne.
Nytårsdøgnet er i forvejen det travleste for beredskabet, der er ude fire til fem gange så ofte som til hverdag.


