Under Hirtshals Fiskefestival i weekenden er der ikke bare flere virksomheder, der har åbent hus, idet også Berit og Jan Woller byder velkommen om bord på det flotte fiskefartøj HG 236 Milton.
– En sofistikeret trawler kombineret til konsum og industrifiskeri. Lidt stolt har man lov at være, lød det flotte skudsmål fra daværende direktør Rasmus Brohus hos Hirtshals Yard, da HG 236 Milton tilbage i oktober 2017 blev afleveret til reder og fiskeskipper Jan Woller.
Kvaliteten af skibet, som blev fuldt apteret af lokale virksomheder på Hirtshals Havn, har af samme grund blandt andet været udstillet forbindelse med den store messe DanFish, hvor det lagde til kaj i Aalborg Havn.
Ligesom ved den slags lejligheder kan man altså nu under Hirtshals Fiskefestival, hvor fartøjet ligger ved Sydvestkajen, komme om bord og se, hvor høj kvalitet og klasse de lokale har præsteret på Hirtshals Havn.
I anledning af arrangementet har Berit Woller af gamle paller sammentømret et par gode sofaer, hvor man mageligt kan slappe af og nyde et krus kaffe på kajkanten ved siden af HG 236 Milton.
Læs mere her om Hirtshals Fiskefestival.