Den store depression breder sig som et mørke over Chicago. Der er vold i gaderne, arbejdsløsheden stiger, og økonomien er i frit fald.
En gruppe forretningsmænd mærker, hvordan deres virksomheder smuldrer. De har svært ved at komme af med varerne. Så da Arturo Ui, en ubetydelig gangster, tilbyder at hjælpe dem, bliver de sat i en situation, som er svær at modstå. Systematisk etablerer Ui og hans slæng et jerngreb om byen med et mål for øje: MAGT. Snart ramler oppositionen, volden eskalerer, og brutale mord hober sig op.
Hvordan stopper man en magtsyg despot? Var Adolf Hitler uundgåelig? Var Putin? Bolsonaro? Lukasjenko? Xi Jinping?

Den tyske dramatiker Bertolt Brecht skrev Der aufhaltsame Aufstieg des Arturo Ui i 1941 som en satirisk parallel til de begivenheder og de mennesker, der tillod Adolf Hitlers overtagelse af magten.
I dag rejser autoritære regimer og fascistiske ledere sig stadig overalt i verden. Demokratiet er populært sagt under pres, menneskerettigheder er truet, og siden 1930’erne er nye magtmidler kommet til.
Sigrid Johannesens iscenesættelse sætter vor tids fascister på spidsen og opdaterer Brechts spørgsmål om, hvor lidt der skal til, før et tilsyneladende demokratisk samfund transformeres til et diktatur.
LÆS INTERVIEW med dramatiker Sigrid Johannesen i vores sæsonkatalog eller her.
16. FEBRUAR – 18. MARTS 2023
STORE SAL // 15 ÅR+
Vendsyssel Teater
MEDVIRKENDE:
Tina Gylling Mortensen
Peter Gilsfort
Søren Højen
Peter Flyvholm
Amalie Drud Abildgaard
Anne Laybourn
Adam Schmidt
Teaterforlag: Nordiska ApS
Manuskript: Der aufhaltsame Aufstieg des Arturo Ui af Bertolt Brecht og Margarete Steffin
Oversættelse: Madame Nielsen
Bearbejdelse: Sigrid Johannesen og Ditte Bladt-Hansen
Instruktion: Sigrid Johannesen
Scenografi: Frederikke Dalum
Lysdesign: Flora Pelle Brandt
Lyddesign: Magnus Hansen
Originalmusik af Hans-Dieter Hosall


