Af Betina D. Jensen
Filialdirektør i Nordea Hjørring
Byrådskandidat til KV25
Venstre
Tænk engang – 30 år i samme branche. Det lyder måske som en menneskealder. Men for mig føles det som et øjeblik.
Når man arbejder med det, man holder af, og omgiver sig med mennesker, man virkelig sætter pris på, så flyver tiden afsted. Jeg startede i Nordea i 1995.
Dengang hed banken Unibank, og jeg havde fast plads ved skrivebordet, en stabel papirer, og en bordtelefon med trykknapper. Rygning Kolleger og kunder røg pibe, cigarer og cigaretter indendørs. Først i hele filialen med askebægere på skrivebordet og i venteområdet.
Senere kun i frokoststuen – og nu må man heldigvis gå udenfor. En forandring, de fleste i dag nok kun kan trække på smilebåndet over. Men det er langt fra den eneste forandring. Fra bankbog til bank-app Dengang havde kunderne bankbog, checkhæfte og kontanter i pungen.
I dag har vi mobilbank, smartwatch og betalingskort – og de fleste overførsler klares med et swipe. Vi havde hverken netbank eller mobilbank. Ville man kende sin saldo, betale et girokort eller flytte penge mellem konti, måtte man ringe, sende en (usikret) mail – eller møde op i banken. Ofte for noget, der i dag tager 20 sekunder.
Tillid – dengang og nu
Der var heller ikke noget, der hed GDPR, KYC eller ID-verifikation. Vi åbnede nye konti på fem minutter – og mange ting skete på baggrund af tillid og en god snak. Men selvom reglerne ikke fandtes dengang, så har fortrolighed og ansvar altid været en hjørnesten i bankens arbejde.
Tillid har ikke bare været vigtig – den har været alt. I dag skal alt dokumenteres, legitimeres, analyseres og forklares. Det tager længere tid, men jeg har faktisk forståelse for det. For med flere krav og kontroller er det også blevet sværere at være kriminel og svindler. Det er trods alt en ret vigtig gevinst.
Fra hurtige svar til grundige beslutninger
Kreditgivning er også blevet en anden størrelse. Før i tiden kunne man som rådgiver give et ja nærmest på stedet, hvis et hurtigt overblik over tallene så fornuftige ud. I dag er det en proces.
Vi dokumenterer, analyserer og sikrer, at regler og nøgletal overholdes – alt sammen selvfølgelig skabt for at passe på kunderne og sikre, at ingen stilles dårligere, end de burde. Det er ikke hurtigere, men det er mere grundigt.
Ledelse i forandring
I 15 af de 30 år har jeg haft fornøjelsen af at være leder, og lederstilen har også forandret sig.
Hvor det før handlede meget om autoritet, struktur og kontrol, handler det i dag langt mere om ligeværd, fleksibilitet, mangfoldighed, tillid, trivsel og udvikling.
Om at være nysgerrig på mennesker og motivere med hjerte og retning – ikke bare med rammer.
Det vigtigste har ikke ændret sig
Der er sket meget. Det meste til det bedre. Men én ting har aldrig ændret sig: Menneskene, relationerne og mødet i øjenhøjde, hvor vi lytter, rådgiver og hjælper hinanden godt videre.
Det er stadig det bedste ved jobbet – og det, der gør, at jeg glæder mig til at møde ind hver eneste dag. Under Corona pandemien arbejdede alle hjemmefra, hvilket var muligt pga den digitale forandring.
Her tog de digitale møder fart, og mange kunder værdsætter stadig at kunne “mødes” med rådgiveren digitalt hvor rådgiveren deler sin skærm med kunden.
Der er dog stadig mange der også værdsætter, at kunne komme til fysisk møde, når større livsbegivenheder indtræffer – f.eks. køb af bolig, virksomhed, sommerhus, går på pension, bliver alene eller optimering af formuen.
Jeg ved, at både jeg og rådgiverne finder stor mening og stolthed i, at være en vigtig del af vores kunders liv i disse livssituationer.
Taknemmelighed
Jeg er dybt taknemmelig, over alle de kolleger, kunder, samarbejdspartnere og lokale aktører jeg har mødt på vejen.
Over min familie, som har været min rygrad – i og uden for banken i Hjørring Håndbold, Hjørring Handel og Vendelbohus og nu også for Venstre og forhåbentlig byrådet efter valget den 18. november.
Jeg er også taknemmelig for, stadig at få lov til at gøre en forskel, i en hverdag der giver mening og betyder noget.
Og regler? Jo tak, vi har rigeligt – så mon ikke vi kan klare os uden flere lige foreløbig.
