Af Betina D. Jensen
Byrådskandidat til KV25
Venstre
Via attraktiv erhvervsservice for virksomheder, iværksættere og detailhandel, kan vi optimere livet i kommunen, bevare og skabe flere arbejdspladser.
For at understøtte bosætning og tiltrække gæster og arbejdskraft, skal vi prioritere en attraktiv hovedby med en interessant og levende midtby, nye uddannelses muligheder & attraktive rammer for de unge og et trygt og udviklende skole- og fritidsområde.
Herudover er det vigtigt at pleje og udvikle vores store styrker via turismen langs vores kyster, havnen og i naturområderne. I Hjørring Kommune skaber turismen en samlet omsætning (2024) på 3.215 mio. kr. Det svarer samlet til, at turismen i kommunen skaber 3.357 fuldtidsstillinger.
Ift. Erhvervsservice, har vi de seneste år været i en virkelig flot udvikling og ligger samlet set som nr. 26 ud af 91 Kommuner (Vi var nr. 41 i 2023) – men vi er nummer 69 når det kommer til Kommunal administration, det er jeg sikker på vi kan gøre bedre både for de ansatte i administrationen og for erhvervslivet.
Hvad kan vi gøre?
Først og fremmest skal vi lytte til Erhvervslivet – hvad mangler? hvor ligger potentialet? hvad kan vi gøre sammen?
Vi har en stærk Erhvervsforening i Hjørring Kommune, nemlig Erhverv Hjørring som dækker hele vores kommune med mere end 400 medlemmer, derudover har vi Hjørring Alliancen og vores øvrige handels- og turistforeninger – hvor der kan hentes megen indsigt og samarbejde omkring løsninger, der kan bidrage til yderligere vækst i hele vores Kommune.
Lad os være nysgerrige på sagsbehandlingstid, erhvervsbygningsarealer, infrastruktur for grøn energi, og lokal uddannelse af manglende arbejdskraft. Vi bør også genbesøge udbudsprocesserne.
Hjørring Kommune har i 2024 skabt konkurrence om 25,2% af de udbudsegnede opgaver, et øget udbud vil gavne erhvervslivet, og samtidig sikre bedst mulig service for pengene.
Lad os turde sætte os det mål, at vi vil være i top 5 når det kommer til Erhvervsservice, og sammen øge indtjeningen i Kommunen, så vi skal spare lidt mindre.



Rigtigt godt indlæg. Du er den første, der reelt italesætter vigtigheden af gode rammebetingelser for erhvervslivet. Det er grundlaget for at skabe vækst og dermed flere arbejdspladser og øget tilflytning af børnefamilier. Så kan vi altid efterfølgende tale om cykelstier og bænke forskellige steder i kommunen.