Af Betina D. Jensen
Byrådskandidat til KV25
Venstre
I weekenden deltog jeg for første gang i Venstres landsmøde – og jeg havde noget på hjerte.
Jeg var så heldig at få taletid fra scenen, hvor jeg fortalte, hvordan de nye emballageregler og det udvidede producentansvar rammer helt almindelige virksomheder hjemme i Hjørring Kommune:
Carsten fra Hjørring Vinhandel der har modtaget 100 sider med krav, som er umulige at overskue og efterleve for to ansatte.
Nils fra Med24 der ser grænsehandel blive et administrativt mareridt, mens aktører som Temu glider udenom.
Mads fra Supervin der allerede har fået en regning på 174.000 kr. og anslår behovet for tre ansatte til at efterleve reglerne.
OG VED DU HVAD: Det gjorde indtryk. Troels Lund Poulsen erkendte som den dygtige leder, han er, at Venstre ikke har givet området nok politisk opmærksomhed – og satte straks Stephanie Lose på sagen.
Samtidig kæmper Morten Løkkegaard også for sagen i Bruxelles. Det er sådan, vi rykker noget – når vi lytter, handler og tager ansvar.
Tak til Venstre for at vise lederskab og handlekraft. For mig er det præcis dét, politik handler om: Trivsel, Liv & Vækst – med sund fornuft og respekt for virkeligheden.
Foto: Privat.



Den nye emballageafgifter har været kendt i flere år. Så det er bare ikke godt nok, at politikerne først reagerer, når afgifterne de facto rammer de erhvervsdrivende. Jeg ved ikke hvad der præcis menes med, at afgifterne rammer “helt almindelig virksomheder”? Hvem skulle de ellers ramme? Hvad er ualmindelige virksomheder? Og hvorfor sættes agendaen for politikerne altid af det, der omtales i pressen – altså efterfølgende? Det er uhyre sjældent, at politikerne er på forkant med udviklingen. Virksomhederne rammes af emballageafgiften, det er forbrugerne der betaler gildet. Virksomhederne sender blot regningen videre med højere salgspriser.