Hjørring Bibliotekerne har i ti forskellige lærredsposer pakket alt lige fra bøger, brætspil, quiz, gåder til opskrifter på aktiviteter.
Alt er pakket, klart, og lige at gå til, når familien næste gang skal finde noget at samles om.
Hver pose har et tema (fx. Uhygge, Natur, Opfindelser, Sociale Medier) og indeholder nok til 3-4 ugers god gedigen familiehygge.
Indholdet er sammensat sådan, at det kan tages i små, lette doser, og som samlende indslag i hverdagen. I kan låne læseposerne i 6 uger.
Poserne er bedst egnet til børn (og voksne) på over 10 år.
Vil I have fat i læseposerne, har I følgende muligheder:
- Kig ind på jeres lokale bibliotek og lån en pose med hjem, eller reservér dem hjemmefra her: Link til alle læseposerne…
- Abonnementsordning: Udfyld formular via DETTE LINK – og bibliotekarerne gør en læsepose klar til jer hver måned, som I kan afhente på jeres lokale bibliotek.


