Mindre arrangementer og events har de seneste par uger kunnet drukne i nyheder først om Naturmødet og sidenhen blandt andet Sindal Marked.
Tirsdag det 27. maj afholdt Bagterpskolen således sin første Bagterpfestival. Skoletjenesten fra Vendsyssel Historiske Museum var med og lavede et fotohjørne, der vakte mange gode grin i aftenens løb.
Både børn og voksne kunne vælge et gammelt fotografi fra museets samlinger, hvorefter de ved hjælp af forskellige rekvisitter skulle genskabe fotografiet.
Herefter blev deltagerne fotograferet med et polaroidkamera og vi lavede en lille fotoudstilling.
Aktiviteten var inspireret af museets udstilling “I skyggen” om Danmarks første kvindelige fotografer, som stadig kan ses, hvis du besøger museet.
Fotograf: Carl Hansen.


