Tversted og Uggerby kirker er i gang med at få ny hjemmeside på en moderne responsiv platform. Det vil forbedre brugervenligheden, og især gøre det nemmere at finde oplysninger, når man bruger smartphone og tablet.
Samtidig – i en ikke alt for fjern fremtid vil kirkebladet også ændre udseende og få karakter af et sogneblad med fokus også på aktiviteter udenfor kirken. I den forbindelse vil Web-udvalget gerne opbygge et arkiv med digitale billeder, som kan anvendes på hjemmesiden, på tryk og på sociale medier.
De søger billeder af:
- Tversted og Uggerby kirker
- Uggerby Gl. Skole
- Sognehuset i Tvested
- Kirkegårdene
- Præsteskoven
- Natur og omgivelser
- Stemningsbilleder
- Billeder af (offentlige) kirkelige handlinger
Hvis du kunne tænke dig at bidrage, hører de gerne fra dig. Du vil herefter modtage instrukser om, hvordan billederne skal uploades.
Når du uploader/sender billeder, giver du Tversted Pastorat ret til at bruge billederne. De krediterer dig gerne som fotograf, hvis du ønsker det.
Kontakt [email protected]


