Der er mange både kendte og dygtige kokke i Bindslev, men Dagli’Brugsen har nu vundet et besøg af kendis-kokken Claus Holm, der kommer og laver maden sammen med borgerne til det næste arrangement tirsdag den 25. april.
Claus Holm er nok mest kendt som TV-kok på Go’Morgen Danmark på TV2, hvor han har været med siden 2002. Herudover er han forfatter og foredragsholder, ligesom han har lanceret en serie af køkkenredskaber i eget navn.
Han har vist os alle sammen, hvordan mad og måltider kan samle mennesker, og hvordan det handler om at spise for at leve og ikke for at overleve. Med et glimt i øjet inspirerer Claus danskerne til at træffe de rigtige valg, når det drejer sig om madlavning. Det skal laves med omhu, være af ordentlige råvarer, og det skal smage helt fantastisk.
Coop har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Claus Holm – ikke mindst med hensyn til opskrifter i coop-app’en.
Når billetsalget starter, annonceres det her i gruppen 9881 Bindslev.