Biodiversitetsrådet anbefaler lov på området i Danmark

Torsdag den 22. november 2023 er Biodiversitetsrådet udkommet med sin anden rapport »Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet«. Rapporten kommer med anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet, herunder forslag til mål og delmål for beskyttelse og genopretning.

I rapporten præsenteres desuden en analyse af hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal Biodiversitetsrådet vurderer kan betragtes som beskyttet og strengt beskyttet natur samt en indledende kvalificering af et udvalg af virkemidler.

Læs hele rapporten her: »Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet«

Der er flere mulige veje til markant flere beskyttede og strengt beskyttede land- og havområder i Danmark. Biodiversitets-rådet kommer, i det følgende, med forslag til hvilke arealer, der kan
komme i spil i forhold til opfyldelse af et eventuelt nationalt delmål om beskyttelse af 30 % af Danmarks land- og havarealer.

For hav, har Biodiversitets-rådet ikke lavet en analyse med fokus på sammenhæng, men kommer blot med nogle betragtninger baseret på planlagte beskyttelsesordninger.

Det skal dog nævnes, at naturtyper og biodiversitets-potentialet i mange områder, under de nuværende beskyttelsesordninger, er ukendte, hvorfor en øget beskyttelse af disse områder ikke nødvendigvis er optimal ud fra et biodiversitets-perspektiv.

Genetablering af stenrev

Stenrev understøtter en høj marin biodiversitet og er levested for mange arter af tang, bunddyr og større dyr som fx torsk, ål og marsvin. Igennem det 20. århundrede har stenfiskeri ført til, at ca. 55 km2 stenrev er gået tabt. Stenfiskeriet, som i dag er forbudt, foregik især på kystnære rev på lavt vand, herunder på såkaldte huledannende rev, hvor biodiversiteten er særlig høj. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der genetableres nogle af de ødelagte stenrev på steder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, da det vil bidrage til genopretning af tabte hård-bundshabitater og derved kunne øge biodiversiteten lokalt.

Biodiversitetsrådets budskaber

• Biodiversitetsrådet vurderer, at en aktiv genopretning af tabte stenrevshabitater, hvor store sten anlægges på havbunden, er nødvendig, da de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.
• En succesfuld genetablering af stenrev kræver god vandkvalitet, herunder reduceret næringsstofbelastning og gode lys- og iltforhold, passende strømforhold, samt at bunden kan bære vægten af stenene.
• Rådet anbefaler, at stenrev fortrinsvis etableres i de oprindelige områder, hvor man har viden om, at der tidligere har været stenrev med stor værdi for biodiversiteten og hvor det vurderes, at der er størst sandsynlighed for at opnå en succesfuld og varig genopretning af de tabte levesteder og naturlige økologiske processer.
• Ved placering af stenrev bør det ydermere tilstræbes at skabe en rumlig og funktionel sammenhæng mellem flere rev, som sikrer udveksling af arter imellem revene.
• Biodiversitetsrådet vurderer, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev, der vil blive placeret i områder, hvor de bedst understøtter biodiversiteten og har strukturelle kvaliteter, som ikke kan opnås med industrielle anlæg.

Udplantning af ålegræs

Ålegræs vokser på lavt vand, hvor lysforholdene er gode og gerne på sandbund. Ålegræsenge er vigtige for den marine biodiversitet, da de fungerer som et vigtigt levested for mange
marine arter, bl.a. fisk, krabber, snegle, muslinger og fiskeyngel, og er også føde for mange havfugle. Desuden udgør ålegræsenge vigtige kvælstof- og kulstoflagre og bidrager til kystbeskyttelse. Som følge af mange års forøget udledning af næringsstoffer til vandmiljøet er ålegræs forsvundet i mange kystnære områder. Biodiversitetsrådet vurderer at udplantning
af ålegræs kan være et relevant virkemiddel på steder, hvor miljøforholdene er egnede, og hvor aktiv genopretning vurderes at kunne fremskynde genetableringen af ålegræsenge.

Biodiversitetsrådets budskaber

• Tilstedeværelse af ålegræs er vigtigt for et velfungerende kystnært økosystem med høj biodiversitet. Ålegræsenge bidrager med høj primærproduktion, og er et vigtigt levested og permanent fødekammer for mange hjemmehørende arter. Biodiversitetsrådet finder det derfor bekymrende, at ålegræsset er gået markant tilbage i de danske farvande.
• Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at en succesfuld og langvarig genetablering af ålegræs forudsætter, at vandkvaliteten først forbedres tilstrækkeligt i de danske farvande. Dette kræver at kritiske presfaktorer, som forurening med næringsstoffer fra land og forstyrrelser af havbunden, reduceres tilstrækkeligt.
• Biodiversitetsrådet vurderer, at egnede miljøforhold og reducerede presfaktorer med tiden vil føre til naturlig genetablering af ålegræsenge mange steder. I områder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, men hvor der pga. ålegræssets tilbagegang er langt til eksisterende ålegræsenge, kan udplantning af ålegræs bidrage til en hurtigere genetablering af ålegræsenge.

For de marine økosystemer er hovedårsagerne til tab af biodiversitet intensivt fiskeri, næringsstofforurening og fysisk-mekaniske forstyrrelser af havbunden. De danske farvande er meget forskelligartede, men overordnet set er det største pres på den marine biodiversitet manglen på plads, der ikke er påvirket af menneskelig aktivitet. Udover forurening med næringsstoffer og intensivt fiskeri, som påvirker store arealer, medfører aktiviteter som klapning (dvs. deponering og flytning af havbundsmateriale), råstofudvinding og infrastruktur, såsom havvindmøller, havneanlæg og kystbeskyttelse, samt det historiske stenfiskeri og inddæmning af fjordområder også et direkte tab af marine levesteder.

Effekterne af den intensive arealanvendelse og næringsstofbelastning kan forværres yderligere som følge af invasive arter og globale klima-forandringer. Fx er næringsstofforurening fra dansk landbrug hovedårsagen til iltsvind i de kystnære områder, men øgede hav-temperaturer mindsker samtidig områdernes modstandsdygtighed overfor næringsstoffer.

Kilde: Biodiversitetsrådet 2023 – Mod robuste økosystemmer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet.

Kilde: FiskerForum.