Nogen græder over den danske sommer, men det gælder ikke de danske biografer. Publikum strømmer ganske simpelt i biografen i så store mængder, at det overrasker selv de mest optimistiske prognoser for denne sommer.
Biografejerne kan ikke få armene ned, og det skyldes kombinationen af super gode film og det lidt kedelige sommervejr.
”Der er ingen tvivl om, at når det deprimerende sommervejr rammer de danske badestrande, så folder danskerne strand sengene sammen og søger opmuntring foran det store brede biograflærreder” siger Michael Obel, ejer af MovieHouse.
Biograferne, der ikke vil dø
Siden pandemiens start, er der mange der har spået biograferne død og omtalt en biograftur som det gamle medium, der snart må give op for fremtidens nye medieplatforme. Men de profetier bliver gjort til skamme igen og igen, som f.eks. i denne sommer hvor biograferne i juni har overgået sig selv med ganske imponerende besøgstal sammenlignet med juni måned sidste år.
Fremgang gælder i hele landet.
Obel fortsætter: ”Jeg kan se at fremgangen gælder i hele Danmark. Og det samme gælder i MovieHouse, hvor vi faktisk ser fremgang på helt op til 74% i nogle af biograferne sammenlignet med juni måned sidste år”.
Ud over det dårlige vejr, så er er biograferne hjulpet godt på vej af de mange gode film der er på plakaten. Inderst inde 2 fra Pixar studierne, One Life med Oscar-vinderen Anthony Hopkins, Bad Boys med Will Smith, den danske film Fuld af kærlighed og nu seneste af Grusomme mig 4 med de små gule minions.
”Jeg vil nødigt fremstå som en jubeloptimist, men det er ærlig talt svært at få armene ned, ikke mindst når man tænker på at der også er store film på vej til biograferne. Blot for at nævne nogle, så kommer der Fly me to the moon, en romantisk komedie med Scarlett Johansson og Channing Tatum og The Bikeriders med Austin Butler fra Elvis filmen og ikke mindst den nye Deadpool.
Deadpool kan noget ud over det sædvanlige. Den har et humoristisk overskud, et glimt i øjet og er godt fræk i replikken. Så man kan ikke undgå at føle sig i godt selskab med karaktererne. Det er ikke noget man møder så ofte på film. Uden sammenligning, så er det noget af det sammen man ser hos James Bond, når 007 udtrykker sin distingveret britiske overklasse humor over er glas champagne, samtidig med han bekæmper verdens værste skurke på bestialsk vis”.
Biograferne står stærkt og det ses af: Inderst inde 2, har allerede slået flere rekorder, og den er blevet det seneste medlem milliardklubben, da den til dato har omsat $ 1.234.148.505, hvor den første Inside out fra 2015 totalt omsatte $ 858.852.998.
Biograf Klub Danmark har slået alle rekorder med et salg i 2023/24 på ca. 240.000 abonnement. Barbie og Oppenheimer slog alle rekorder sidste sommer med over 1 mio. solgte biobilletter i Danmark.
Og i denne vinter har biograferne også markeret sig godt på mere specielle kunstneriske film som The Holdovers, Zone of interest, Frit Fald, Past lifes og Poor Things.
Læs hele det aktuelle program her hos MovieHouse Hjørring.