Der er mange lokale iværksættere, men det er ikke hver dag endsige hvert år, at en ny stor udenlandsk ejet virksomhed etablerer sig på Hirtshals Havn.
Det seneste eksempel er nok lakseterminalen Hav Line, som af brøndbåden Norwegian Gannet får leveret råvarer direkte til Industrikajen.
Det er da også en tocifret millioninvestering i euro, der i disse måneder gør det muligt for Biomega at etablere et helt nyt anlæg på Hirtshals Havn.
– Hirtshals er en vigtig gateway for laks til Europa med lokale mængder, der vokser betydeligt fra år til år, og vi er begejstrede over den mulighed, som Hirtshals giver for at udvide vores forretning. Biomega har modtaget stor støtte fra de lokale myndigheder, Hjørring kommune og Hirtshals Havn, i forbindelse med udviklingen af projektet, har administrerende direktør Stig Petersen fra Biomega Group tidligere udtalt.
Biomega producerer foder og fødevareingredienser baseret på marine råvarer af høj kvalitet og har over de sidste par år vist en betydelig vækst. Virksomheden bruger sin unikke, patenterede, enzymatiske hydrolyseproces til forsigtigt at omdanne friske laksedele til lakseproteiner og olier, som anvendes af sektorer inden for blandt andet fødevarer, foder til kæledyr, sundhed og ernæring.
Når nu alle politiske og de fleste videnskabelige tegn i sol og måne peger i retning af nødvendigheden af en såkaldt cirkulær økonomi, er der da også ekstra god grund til at byde velommen til Biomega.
De økonomiske vismænd her til lands anførte nemlig allerede i 2015, at lige præcis begrebet cirkulær økonomi, som er inspireret af naturens kredsløb, spiller en vigtig rolle i en mere bæredygtig udvikling.
Den vinkel får netavisen måske i næste uge lejlighed til at uddybe, når vi har været til rejsegilde hos virksomheden lige vest for Sigurd Espersens Vej.
Har et stort spørgsmål, hvor udledes deres spildevand…..
Takker for det helt oplagte spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare fyldestgørende efter rejsegildet, Bente Koning.
Så er vi vel nøædt til at få nogen mink igen.