Af Birgitte Jensen
Stensgårdsvej 76
9800 Hjørring
Tirsdag afgør Hjørring Kommune om de skal følge den nye ejer af Lille Villerup i Skallerups ønske om at lukke en del af Fruemøllevej for gennemkørsel. Naboer og andre lokale er imod!
Ved høringsfristens udløb i sommers var der indkommet mange indsigelser til nedlukningen af gennemkørslen på Fruemøllevej. Ud over de to nærmeste naboer var der også indsigelser fra ryttere, Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn, Danmarks Naturfredningsforening og ikke mindst Landsbyrådet for Skallerup, Vennebjerg og Lønstrup, der som bekendt er en sammenslutning af områdets foreninger.
Lokal- og kulturhistorisk vejnet
Strækningen på Fruemøllevej, der ønskes nedlagt, er en gammel historisk vej, der er flere hundreder år gammel og som leder op til den historiske Kirkesti, der i gamle dage blev brugt som kirkesti fra Villerup op til Vennebjerg kirke. Den nye ejer af Lille Villerup påstår i sine begrundelser overfor kommunen, at der er daglige gener på vejen i form af fulde folk, der kører hans hegn ned og ATVére, og at den ellers kun benyttes af folk, der er kørt forkert. Dette undrer dog de nærmeste naboer, da de ikke oplever vejen brugt på denne måde.

Omlægning til en sti er en de facto lukning af adgangen
Ejeren af Lille Villerup har for at få vejen lukket skrevet til kommunen, at han allerede har anlagt en sti som både gående, ridende og cyklister kan bruge. Stien er efter hans mening allerede taget i brug af cyklende børn. I indsigelserne fra både Landsbyrådet og Danmarks Naturfredningsforening er man imidlertid særdeles skeptisk overfor en sådan løsning, da en vej skal kunne bruges af trafikanter for at græsset holdes nede, da en sti, der gror til, ikke kan bruges i praksis og derfor reelt er en de facto lukning af gennemfærdslen.
Hævdvunden ret
De to nærmeste naboer og brugere af vejstrækningen; Jane og Bent Pedersen og Vibeke Jørgensen, der sammen med manden, Morten, har ligeledes gjort indsigelse imod lukningen af Fruemøllevej, da de mener, at de har vundet hævd på brugen af vejen.
Bent Pedersen fortæller, at hans far købte ejendommen Villerup Mark i 1957, og at han både er født og opvokset på ejendommen, inden han selv overtog gården i 1984. Som barn cyklede jeg på vejen, når jeg skulle i skole og til spejder, fortæller han. Jeg har, som min far har gjort det før mig, brugt vejen jævnligt. Jeg deler landbrugsmaskiner med en fra Skallerup og kører denne strækning for ikke at sænke trafikken på de asfalterede veje.

Efter så mange årtier er der hævd på brugen, og jeg her derfor også skrevet til kommunen, at jeg til denne vejret godt vil være med til at betale for vedligeholdelsen af vejen. Vibeke Jørgensen købte sin ejendom, hvorfra hun driver hundekennel, i 2003. Hendes forældre købte stedet i 1986, og her er der ligeså en hævdvunden ret til brugen af vejen, da hun bruger den, når hun går lange ture med sine hunde.
Også hun har tilkendegivet, at hun vil være med til at betale for vedligeholdelsen af Fruemøllevej, da hun i lighed med Naturfredningsforeningen mener, at omlægningen til en sti, er en de facto lukning af adgangen.
Vær på vagt
Der slettes i disse år mange, faktisk rigtigt mange små veje og stier rundt lokalt. De fleste pløjes bare op, og når det opdages,orker almindelige folk ikke at tage kampen, hverken mod de nye ejere eller kommunens embedsmænd. Men vi skal alle sammen passe på, for snart er der ikke flere steder i det åbne land tilbage, hvor man enten kan gå en tur med sin hund eller ride længere. De små veje, der ikke er så trafikerede bruges også af børn, der kan cykle til og fra skole, fritidsaktiviteter og hen til deres venner.
Hvis der ikke er nogen, der sætter hælene i, så går det i sidste ende galt og det vil ramme os alle sammen i ”den grønne kommune” Hjørring!
At sløjfe en vej har Hjørring kommune overhovedet ingen juridisk ret til at afgøre- .Ifølge jyske lov fra 1241 og Kristian d. 5. danske lov fra 1685 ” En vej der har lagt samme sted siden Arilds tid har ingen ret til at fjerne. Dvs der er omvendt bevisbyde. . Det betyder at hvis en person ønsker en vej nedlagt skal vedkommende dokumenterer, at ingen har brugt vejen inden for de sidste 12 måneder.. Højesteret har forlængst afgjort at det er domspraksis. Højesterets domme danner præcedens indtil højesteret afsiger en anden dom.Dog er det i vejsager umuligt.
Godt skriv Bergitte. Hvorfor skal man forhindre tilgængelig i det åbne land, som har bestået i generationer
Det er typisk man køber noget og kan se vej og sti på grunden, men tror ikke at der er noget problem at udelukke færdsel. mange gange går det desværre. Landet bliver lukket for færdsel udenfor asfaltveje, hvis der ikke gribes ind. Det er vigtigt med de gamle veje og stier. De er et gode vi på landet skal fastholde.
Mens jeg var formandf for Landsbyrådet etablerede vi Kirkestien fra Vennebjerg kirke til Friskolen. En af de lokale Per Karlsson overvåger og vedligeholdelder stien …..