Af Birgitte Josefsen
Medlem af Venstre
Tidligere MF
Når noget man holder af krakelerer, fordi dem der er i det opfører sig uhensigtsmæssigt kan jeg som menneske vælge at sidde og se på og vente på at det hele falder fra hinanden, eller jeg kan vælge at bidrage til at sårene heles, og det gøres bedst ved at pleje elementet.
Ja jeg taler om partiet Venstre som har været mit parti siden jeg var 15, ja og det er ingen hemmelighed at der kommer til at stå 70 på fødselsdagskortet i 2021. Jeg kan ikke og vil ikke sidde med hænderne i skødet og se på at Venstre nedsmelter helt. Jeg kan i dag konstatere at nettet flyder over med folk der melder sig ud. Jeg gør noget andet, jeg bliver men jeg forlanger til gengæld at hele folketingsgruppen opfører sig sim voksne.
For det første skal de der nu er gået igang med at svine Inger Støjberg til, klappe i. For det andet skal gruppen nu vise os medlemmer at de vil gå samme vej, og at det handler mere om politik end om personer. Lyt nu til medlemmerne og gå nu igang med at vise hvad det er Venstre står for.
Vi har som parti et politisk projekt der skal rulles ud og formidles og vi har alle medlemmer en opgave med at få samlet partiet, vinde et kommunalvalg og et regionsrådsvalg og evt. et folketingsvalg.