Af Bjarne Hougaard
Sognepræst
Hirtshals
Er det farligt at deltage i gudstjeneste?
Det er det indtryk man har fået at debatten her op til jul, en debat som desværre i høj grad blev båret af præster og andre ansatte i Folkekirken, og som til sidst endte med, at de fleste gudstjenester blev aflyst – anbefalet af kirkens øverste ledelse.
Ved gudstjenesterne i dag lyder beretningen om Stefanus, som insisterede på at forkynde evangeliet, selv om omgivelserne anså det for farligt. Det betød, at han til sidst blev idømt den ultimative straf. Han blev stenet til døde.
Mange steder i verden lever kristne med den samme trussel over hovedet. Det gælder de kristne i lande som Kina og Nordkorea, hvor det mere eller mindre direkte er regimerne, der står bag. I Nigeria er det Boko Haram der uden tøven slår kristne ihjel.
Hvordan reagerer kirken og de kristne i de egne af verden. Der er ingen kirkeledere i Nigeria der opfordrer præsterne til at aflyse gudstjenester, fordi det er for farligt, men de opmuntrer dem til at blive i troen og mødes. De forsøger selvfølgelig at gøre det så sikkert som muligt, men de holder gudstjeneste, for de har et budskab, der skal forkyndes ikke kun virtuelt, men relationel sammen andre mennesker.
I det lys er jeg meget ked af vores reaktion i Folkekirken. Ja, der er en lille risiko for at enkelte kirkegængere kan blive smittet, og ja en del af de smittede vil sikkert få symptomer, og ja en lille del af de smittede vil blive alvorligt syge. Vi har hele tiden gjort alt for at mindske risikoen, og det er lykkedes rigtig godt. Derfor er det efter min mening ubegribeligt og pinligt at Folkekirken ikke har insisteret på at afholde gudstjenester i julen.
Vi har brug for, som samfund, at der bliver holdt gudstjenester, hvor håbets evangelium bliver forkyndt. Vi har brug for at høre, at alting ikke afhænger af os, selv om vi skal gøre alt for at mødes under sikre former. Vi har brug for at høre ordene: FRYGT IKKE talt af mennesker til mennesker.
Vi har brug for at holde Gudstjenester.