Af Bjarne Laustsen
Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet
I efterårsferien blev vi i Danmark ramt af en storm, der var noget voldsommere end vi er vant til. Det stormede nemlig en sjælden gang fra øst i stedet for fra vest. Når det gør det, bliver havet trængt ind i det indre farvande, på en helt anden måde, en vi ser normalt. Det betød, at det sydlige Danmark omkring Østersøen blev ramt af den værste stormflod i over hundrede år.
Når landet bliver ramt af så stærke naturkræfter er det særligt tydeligt, hvor vigtigt det er med et robust og dygtigt beredskab. Jeg har i mange år været engageret i det danske beredskab, og har som den eneste både været præsident for Beredskabsforbundet og Kommitteret for Hjemmeværnet – i 2015 bestred jeg faktisk begge poster samtidig. Derfor er det en særlig glæde at se, hvordan beredskaberne er klar når der er brug for det og passer på danskerne ved begivenheder som efterårsferiens stormflod.
Noget der kun er muligt med støtte fra de over flere tusind frivillige, som yder en uvurderlig indsats.
Samarbejdet mellem de forskellige dele af det samlede beredskab er helt grundlæggende, når hjælpen skal ud. Der har tidligere været for stor intern konkurrence mellem de forskellige beredskaber. Det vil sige de kommunale beredskaber, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Faktisk foreslog Kommunernes Landsforening for ti år siden, helt at nedlægge Beredskabsstyrelsen, hvilket jeg selv var modstander af dengang.Vi kunne simpelthen se, at det ikke ville hænge sammen, når der f.eks. kom store oversvømmelser, som dem vi lige har set.
Klimaforandringerne kræver, at vi er beredte på, det voldsomme vejr vi får mere af. Derfor skal vi holde fast i det stærke beredskab, men samtidig tage vores forholdsregler og udbyggevores kyst- og klimasikring. I disse uger hæver man f.eks. rampevæggene ved Limfjordstunnellen, så den kan modstå højere vandstande og kraftigere storme. Det er fornuftigt og nødvendigt. Men vi kan og skal ikke bygge betonvægge rundt om hele Danmark – det ville både skænde landskabet og være for dyrt.
I stedet skal vi udvikle de muligheder vi har for at lave midlertidig kystsikring, når uheldet er ude. Under stormfloden var ”watertubes” på alles læber. Watertubes er de lange pølser, som bliver pumpet op med vand og pga. deres store vægt virker som en midlertidig dæmning. Desværre var grejet ikke helt modstandsdygtigt nok. Flere steder brød de midlertidige dæmninger sammen i sammenføjningerne – og så er de jo ikke til meget hjælp. Mange af de løsninger der bliver brugt i dag holder kun til 1 bars tryk, selvom andre løsninger holder til 2,5 bars tryk. Jeg tror vi må indse, at vi skal udstyre beredskabet med det tunge skyts, hvis de skal kunne stille noget op overfor fremtidens vandmængder.
Hvis den midlertidige kystsikring skal virke når uheldet er ude, kræver det selvfølgelig, at vi har nogle ordentlige varslingssystemer. Hvis beredskabet ikke har overblik over oversvømmelsernes omfang, er det svært at stille noget op. Som det er nu, er Vendsyssel et stort hul på danmarkskortet over varslingssystemer. Det går selvfølgelig ikke. Vi skal ikke længere tilbage end 2014, hvor store dele af Vendsyssel stod under vand og trælasten i Elling havde drivtømmer i stedet for byggematerialer i butikken. Derfor har regeringen også afsat knap 190 mio. kr. til at opruste varslingssystemerne for oversvømmelser. Og til næste års beredskabsforlig vil vi prioritere uddannelses af beredskaberne, så de er bedre rustet til at håndtere oversvømmelser.
Efterårsferiens stormflod var næppe det sidste voldsomme vejr vi kommer til at se i Danmark. Heldigvis har vi det danske beredskab til at passe på os, når naturens kræfter raser – hurra for dem!Derfor er det også endnu vigtigere, at vi sørger for, at deres udstyr og varslingssystemer kan klare de udfordringer der kommer, så beredskabet kan blive ved med at passe på os.
