Efter lang tids pause blev først Tornby Bjergelav og dernæst Tornby Strandfest for nogle år siden startet op igen af en flok initiativrige og energiske unge mænd fra den driftige stationsby mellem Hjørring og Hirtshals.
Nu er tovholderne igen ved at være klar til at holde Tornby Strandfest. Madbilletterne til lørdag aften under strandfesten er nemlig til salg ved Købmand Munch på Tornby Strand. Ligesom der er flere nye ting på programmet i år.
Ikke mindst kan der fredag aften kl. 19.30 bydes velkommen til koncert med den lokale Kristoffer Lundholm, der blev landskendt som deltager i X-Factor.