De fleste kender efterhånden modellen, hvor gæsten på museet inkluderet i den betalte entre kan gå hjem med en flaske Brøndum, omdannet til liflige dråber. Det bemærkes, at man medbringer en fyldt ubrudt flaske til besøget.
Museets opskrifter er primært lavet af den navnkundige tidligere hjemmesygeplejerske Signe Hansen, og det er også i det område hvor Signe i sin tid indsamlede sine urterne, at man stadig henter størstedelen af plantehøsten.
Et område præget at vejret tæt ved kysten, planterne lever i mager jord, der aldrig har været bearbejdet og kunstgødet. Det hårdføre liv gør planterne ekstra kraft- og smagfulde.
Besøg Hirtshals Museum og tag duften og smagen af havnebyen med hjem.