Som oftest taler man om tematisk eller på anden vis at have en rød tråd igennem noget, men den kan såmænd også være blå.
Leo er i fuld gang med at friske væggene og dørene op på Vendelbohus. Indgangsparti og den lange gang på førstesalen har fået en makeover, hvor de tidligere røde vægge og døre nu stråler i den samme smukke blå farve som i den store sal.
På den måde skabes der en flot blå tråd gennem hele huset, der binder rummene sammen på en ny og elegant måde.