Reddernes Fagforening kan til sin store overraskelse konstatere, at frivillige nu lovligt kan udføre udryknings kørsel i Danmark. Det har regeringen netop godkendt, for bla. at kompensere for manglende prioritering af det præhospitale område gennem længere tid.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har netop været på besøg hos den langelandske hjertestarterforening, og her blev der officielt givet tilladelse til at køre med udrykning.
Hurtig og sikker hjælp kræver uddannelse
Der er stor reddermangel landet over, og man forsøger nu med dette tiltag at bilde befolkningen ind, at den lokale frisør, slagter og skolelærer kan sikre hurtig og sikker hjælp.
At udføre korrekt præhospital behandling kræver uddannelse og kendskab til komplicerede problemstillinger. Alene det at fædes på et uheldssted kræver også erfaring og viden.
Det kommer til at koste menneskeliv
Redderne frygter derfor, at det kommer til koste menneskeliv, når skohandler Jensen kører gennem det lokale skoledistrikt med blåt blink.
Redderne har derfor en klar opfordring til regeringen: Få styr på arbejdsforholdene for landets reddere, brug de liggende sygetransporter (ST) klogere og fjern usikkerheden ved de vedvarende udbud, der udhuler redderfaget.