Arrangørerne søger nu engagerede frivillige, der skal bidrage til afviklingen af Naturmødet den 22. til 24. maj 2025.
Har du lyst til at være en del af at skabe Danmarks største naturbegivenhed, hvor arrangementet på bare 3 dage har 36.000 besøgende i Hirtshals.
At være frivillig hos Naturmødet er kort fortalt en unik mulighed for at prøve kræfter med at netværke, få erfaring og ikke mindst at gøre en stor forskel.
Arrangørerne kan simpelthen ikke skabe Naturmødet uden frivillige kræfter, og de har derfor fokus på gode fællesskaber og meningsfulde samarbejder under afviklingen sammen med de frivillige.
Om du brænder for naturen, er nysgerrig på fællesskabet, eller er fagligt interesseret i at lære mere om afvikling af store events, så er der helt sikkert en opgave for dig.
Læs mere om de forskellige opgaver, du kan varetage som frivillig, og tilmeld dig her