Hjørring Kommune er på vej med en ny Erhvervsudviklingsstrategi og Erhvervspolitik. Hvad ligger der i det, og hvilken betydning har det for min virksomhed?
Kommunaldirektør Leif Johannes Jensen med flere orienterer og svarer på spørgsmål om erhvervsudviklingsstrategien og erhvervspolitikken.
Erhvervsudviklingsstrategien udarbejdes af Hjørring Kommune i samarbejde med lokale virksomheder. Erhverv Hjørring har i den forbindelse fremført en række synspunkter om, hvad der skaber en stærk erhvervskommune.
Kom og bliv opdateret på dette vigtige emne og få lejlighed til at give dit besyv med!
Arrangementet holdes i Byrådssalen. Indgang fra Springvandspladsen, Hjørring.
Der serveres kaffe/the og boller fra kl. 7.45.
Gratis for medlemmer.
Kr. 500 for ikke-medlemmer (indbetales på konto 7370-1003102).