Tag med på en gratis og spændende rejse igennem kunsten i Hjørring. Kunstvandringen finder sted onsdag den 27. marts kl. 16 til 17:30 og lørdag den 30. marts kl. 10 til 11:30.
Tidligere formand for Hjørring Kommunes Kunstudvalg, Troels Bidstrup, fortæller om historien bag byens mangfoldige skulpturer og deler sin indsigt fra over 30 års engagement i opsætningen af disse unikke bidrag til byrummet.
Mødestedet er Sognegården ved Sct. Catharinæ Kirke.