Fra 1996 har det været totalt forbudt at bruge blyhagl i Danmark, og nu kommer så turen til riffelammunitionen…
Miljøminister Lea Wermelin har på sin facebookside på det seneste oploaded den glade nyhed, og hun siger her bla:
– Danmark skal være det første land i verden til at forbyde det giftige tungmetal bly i riffelammunition til jagt… Forslaget kommer fra Danmarks Jægerforbund, og det skal de have ros for…
– Det er sådan, jeg gerne vil drive politik, i samarbejde med de organisationer og dem, der har det tættest inde på livet. Og det er en fornøjelse at mærke, når ambitionsniveauet er højt og grønt.
Bly er et tungmetal, der ikke hører hjemme i vores natur eller fødekæder.
Som seniorforsker Niels Kanstrup fra Aarhus Universitet siger til DR: “Bly er et af de giftigste stoffer, vi kender. Og når man skyder et dyr med riffelammunition, er det en kilde til forgiftning. Førhen havde man en forestilling om, at en lille smule bly nok ikke gjorde noget, men ny forskning – og også ifølge rådgivningen fra EU og andre steder – er der ikke en mindstegrænse for, hvor meget bly der skal til. Den er nul; der må ikke være bly i det, man indtager.”
Alternativerne til bly er nu er så gode, at vi bare skal i gang. Svend Auken forbød som den første i verden bly i haglammunition. Nu tager vi næste skridt i hans fodspor.
Tak til Danmarks jægere for at gå foran for vores fælles natur.
![Bly i riffelammunition forbydes… 2 Raa Kurt](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2020/11/Raa-Kurt-Prentow_767x600.jpg)
Læs mere her:
Pressemeddelelse fra Danmarks Jægerforbund