Spillerne, der var med til stævnet, var Sallie, Anton, Matias, Marcus, Adam, Sille, Maya, Mikkel, Frederik, Merle, Sylvester, Sofie, Laurits, Kristoffer, Emilia og Malthe.
– Endnu en gang var vores dygtige trænere Mads Balsner og Emil Brink i hallen, til meget stor glæde for alle spillere. Stort TAK til dem, lyder det fra René Szast Thomsen hos Bjergby Mygdal Idrætsforening Badmonton.
Præmierne blev hevet ind og BMI stod igen på skamlerne i rigtig mange af rækkerne. Og dem der ikke kom på skamlerne, fik vist, at det nemt kan være dem, der står der næste gang.
Præmier og placeringer:
- U9D DS– Guld til Sallie
- U9D/U11D DD – Guld til Sallie med X-makker
- U11D HS – Guld til Anton
- U11D HD – Guld til Anton og Marcus
- U11 D DS – 2. Plads til Sille
- U11 D DS – 3. Plads til Maya
- U13C HS – Guld til Mikkel
- U11B/U13C MIX – Guld til Merle og Frederik
- U11C/U13D DS – Guld til Merle
- U11C/U13D DD – Guld til Merle og X-makker
- U13B/U15C HD – Sølv til Mikkel og Kristoffer
- U13B/U15C HS – Guld til Kristoffer
Hele 13 præmier fik BMI sig med sig hjem – hvor er det vildt flot.
Når man kigger på alle de spillere, BMI havde med, og hvor gode kampe der var og den glæde, der er fra spillerene, også når de har tabt, så kan man se, at det ikke kun drejer sig om at vinde kampe…..det gælder også om at have et sammenhold og gøre noget i fællesskab. Kortspil, heppe på hinanden, drille trænerne og ikke mindst det at hygge sig, børn og forældre imellem, uddyber René Szast Thomsen.
Forældre og børn, der er nye i “badminton verdenen” får hurtig hjælp af de mere garvede badmintonforældre eller spillere. Trænerne står på sidelinjen ved de fleste kampe, hvor BMI har spillere med…..ellers hjælper spillerene hinanden. Det kaldes sammenhold, slutter René Szast Thomsen.


