Af Bo Geertsen
Direktør
Erhverv Hjørring
Godt nytår – og dermed velkommen til et aktivt og spændende år i Erhverv Hjørring.
Som direktør i erhvervsforeningen havde jeg set frem til at præsentere vores program på Erhverv Hjørrings traditionelle Nytårskur på Nordsøen Forskerpark. Det har coronaen som bekendt sat en stopper for. Det ærgrer os grusomt.
Erhverv Hjørring er i 2022 gået ind i en ny fase med eget sekretariat. Bestyrelsen har i efteråret 2021 arbejdet med en ny strategi og en række erhvervspolitiske mærkesager, og vi glæder os til dialog herom i 2022, ikke mindst på vores generalforsamling den 29. marts (som du allerede kan tilmelde dig – klik HER).
Vi har også arbejdet med at tilrettelægge alle arrangementerne for 2022. Klik HER og få den samlede oversigt med mulighed for tilmelding.
Som noget nyt har vi i samarbejde med lokale erhvervsforeninger i Hirtshals, Tårs, Løkken, Vrå, Sindal og Bindslev planlagt dialogmøder, hvor vi vil gå i dialog med de lokale foreningers bestyrelser og medlemmer omkring emner af fælles interesse.
På den kommunikative side fortsætter vi med at udsende vores nyhedsbrev ErhvervsNyt med artikler og erhvervsrelevant information. Bl.a. også ”Nyt fra medlemmerne” hvor vi gerne viderebringer nyt fra din virksomhed af generel interesse. Hvis du har noget, som du ønsker vi skal viderebringe, så send det gerne til kontakt@erhvervhjoerring.dk
Vi har i forbindelse med opsplitningen fra det gamle Hjørring ErhvervsCenter desværre været nødt til at etablere nye Facebook- og LinkedIn-grupper helt fra bunden. Hvis du vil følge os på de sociale medier, skal du tilmelde dig igen. Klik på ikonerne nederst i nyhedsbrevet og tilmeld dig vores grupper.
Er du og din virksomhed medlem af Erhverv Hjørring, så vil jeg gerne sige: Tusind tak for det! Det er værdsat og værdifuldt.
Er du og din virksomhed IKKE medlem, kan du hurtigt blive det ved at klikke HER.
Vi har ca. 500 medlemmer i Erhverv Hjørring – 400 virksomhedsmedlemmer og 100 iværksættermedlemmer – vores fælles stemme bliver lyttet til og giver indflydelse.
Jeg er sikker på, at Erhverv Hjørring også kommer til at gøre en forskel i 2022.
Med venlig hilsen – og med ønsket om et godt nytår!
Kilde: Erhverv Hjørring.