Først blev der serveret den dejlige og veltillavede ret Bøf Stroganoff. Hertil blev der skænket tre slags øl fra forskellige kommercielle bryggerier i Danmark.
Efter spisningen blev der fortalt lidt historie om Tversted Bryggerlaug, som er opstået efter en ide fra Nels Gaardahl fra Tversted Skole. Efter 4 år er der i dag cirka 40 personer på listen over bryggere.
De to brygmestre Jan Jensen og Jan Hjorth gik dernæst gang med en gennemgang af bryggeprocessen med udgangspunkt i en aktuel opskrift fra firmaet Brygladen. Til opskriften var der forinden udarbejdet en bryggevejledning, som er nødvendig for at styre processen.
Via det medbragte bryggeudstyr og et komplet sæt ingredienser bestående af malt, humle, gær, klaringsmiddel, og kandis blev bryggeprocessen visualiseret. Alle deltagere fik udleveret både opskriften fra brygladen og den af Tversted Bryggerlaug udarbejdede bryggevejledning til den aktuelle opskrift, som var 20 liter Belgian Brown Ale.
Der blev undervejs serveret to forskellige øl fra Tversted Bryggerlaug, brygget af Jan Jensen, Niels Bentin og Christian Lausten. Først en Tjekkisk Ekstra Bitter og siden en Scottish Ale. Begge typer er mørke øl med stor fylde og eftersmag.
Efter fremlægningen var der stor spørgelyst, og Tversted Bryggerlaug fik et par nye medlemmer og et par stykker som ville i tænkeboks.
Foto: Privat.