Af Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S)
Så faldt det endelig på plads. Vi skal have den tredje Limfjordsforbindelse. Mange års kamp og usikkerhed er nu overstået. Vi har endelig fået en afklaring, og vi har fået sat årstal på. Arbejdet skal nemlig begynde i 2025. Det er en glædens dag for hele Nordjylland.
For det første fordi der endelig er en afklaring. Usikkerheden om projektet forsvinder, og det giver ro. Men også fordi vi nu får en løsning, der modvirker trængsel og kødannelse. Og måske endnu vigtigere – fordi det i den grad øger trafiksikkerheden. Den tredje limfjordsforbindelse giver mere plads på vejene og er bedre end færgeløsningerne. Det er nu engang sådan, at jo flere biler, du presser sammen på samme strækning, jo større er chancen for uheld og forsinkelser.
Men det handler også om langt mere end det. Det er en meget væsentlig pointe for hele Nordjylland, at arbejdspladser sikres, når infrastrukturen bliver bedre. Virksomheder får problemer og færgeselskaber, der sejler til og fra Hirtshals og Frederikshavn har direkte talt om at flytte færgeafgange pga. for dårlig infrastruktur og kø i limfjordstunnellen. Derfor er det så nødvendigt, at vi nu får afklaring.
Og så er det nu engang simpel og god socialdemokratisk politik – ikke mindst i en krisetid -, at der er mange gode job og lærepladser i anlæg af infrastruktur. Vi kan og skal bruge det enorme anlægsprojekt til at løfte flere ud af arbejdsløshed, få praktikpladser til vores unge og få flere til at gå fra at være ufaglærte til faglærte.
Heldigvis står vi med en bred infrastrukturaftale i Folketinget. Ja faktisk bakker alle folketingets partier op. Selvom der er delaftaler, hvor ikke alle partierne er med. Men samlet betyder det altså, at der ikke pludselig kommer ændringer og kurssving, når engang der sker et regeringsskifte. Regeringen har nemlig sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indgået en historisk aftale om Infrastrukturplan 2035.
Med investeringer for samlet set mere end 160 mia. kroner er der tale om den største danske infrastrukturplan nogensinde. I planen indgår investeringer for mere end 86 mia. kroner i kollektiv transport og ca. 64 mia. kroner til anlæg og udbygning af fremtidens veje. Aftalen indeholder nye projekter for 106 mia. kroner.
Det er en stor og ambitiøs plan. Hvor der er mange gode elementer at fremhæve rundt i hele landet. Men det er klart, at vi er ekstra glade her i Nordjylland, fordi vores absolutte topprioritet er blevet hørt og imødekommet.
Den konkrete aftale om den tredje Limfjordsforbindelse betyder, at vi nu får et projekt, der omfatter anlæg af en ca. 20 km lang 4-sporet motorvej i Egholmlinjen med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord. Motorvejen føres vest om Aalborg og hen over øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Nørredyb på en lavbro. I projektet indgår et trafikledelsessystem, som kan guide trafikanterne. Endvidere etableres som led i projektet 5,3 km støjskærme. Det er et projekt, der har en samlet anlægsudgift på godt 7 mia. kr.
Hele aftalen om infrastruktur sigter generelt på, at landet bliver bundet bedre sammen. At færre danskere i fremtiden skal opleve kø og ventetid. Der er masser af investeringer i kollektiv trafik, veje og cykelstier. Men vi har særligt lyst til at fremhæve to ting: Nemlig at der er afsat 3 mia. kroner til investeringer i cyklisme. Det er der masser af musik i. Vi skal have endnu flere på cyklen, fordi det er godt for den enkelte med hverdagsmotion. Fordi det forebygger en masse livsstilssygdomme. Men samtidig også fordi det er vigtigt i forhold til vores klima og miljø, at vi får endnu flere over på cyklen til hverdag.
Den anden vigtige ting, der er værd at fremhæve, er, at vi med aftalen laver en enorm investering i den kollektive transport. Mere end 86 mia. kroner går til kollektiv trafik. Heraf går ca. 45 mia. i nye investeringer, der sikrer hurtigere rejser på tværs af landet, nye BRT- og letbaneløsninger og metrolignende S-togs-drift i København.
Vi får med andre ord en stærk infrastrukturplan, hvor vi er lykkes med ikke at gå på kompromis med den grønne omstilling.
Jeg forstår det altså ikke helt. Vi er på vej ud af en pandemi, der har kostet et så stort mia beløb, at vi stavnsbinder de næste generationer til at betale af på en gæld de ikke selv har stiftet. Forskerne siger at for at undgå fremtidige pandemier skal vi sørge for mere natur så vores vilde dyr har et sted at leve, og selv om regering laver store naturområder, hvor meget går i så ikke ind og tager til jeres infrastruktur og byggerier generelt?
Hvor finder i pengene henne til alt jeres nybyggeri? Hvem låner vi alle de penge af? Og hvem skal betale dem tilbage med renter? De samme spørgsmål kunne man stille ved at spørge de samme spørgsmål ved at sætte natur ind i stedet for penge.
Man får lyst til at stille spørgsmålet ” Hvor er der en voksen” For vi ved ikke hvad fremtiden bringer af klimaforandringer eller pandemier og det vigtigste må da være, at vi ikke efterlader vores børn gældssatte og uden natur.
Så jeg håber inderligt at en af de 2 herrer, vil vende tilbage og besvare mine spørgsmål, for jeg forstår simpelthen ikke jeres prioriteringer og nysgerrig på jeres perspektiver.