0. A fra Hjørring Private Realskole var i den forgangne uge på tur til Vendsyssel Historisk Museum (VHM) for at høre om den hemmelige kasse fra dinosaurernes tid.
Det var superspændende samtidig med, at børnene fik en masse ny viden om, hvordan jorden var for så mange år siden. Børnene fik fortalt om forskellige arter af uddøde fortidsdyr og fik lov at se og røre ved forsteninger fra den hemmelige kasse, der indeholdt både forstenede dyr, dinosaurus- og mammuttænder.
På den måde lærte de om, hvordan havdyr har udviklet sig til pattedyr, og hvordan aber har udviklet sig til forskellige arter af mennesker og til sidst homo sapiens.
Hermed oplevede børnene, hvordan dyr fra dinosaurernes tid har udviklet sig til noget, som de selv kan se i naturen eller i ZOO.
0. A er ikke de eneste, der får fornøjelsen af at rejse tilbage til dinosaurernes tid. 0. B og 1. B fra HPR skal nemlig afsted henholdsvis den 11. og 25. februar.
Foto: HPR.


