I denne tid er der mange fastelavnsfester. Sidste lørdag tog Børnehuset Sindal forskud på fastelavn og holdt en kæmpe fastelavnsfest i Sindal Hallerne arrangeret af Forældrerådet.
Begge de to små haller var fyldt til bristepunktet med glade børn og deres familier. Der var 10 flotte dekorerede fastelavnstønder fordelt i de to haller, og hver aldersgruppe havde deres egen tønde.
Der blev kæmpet hårdt for at være den, der slog tønden ned og dermed blev kåret som Kattekonge og dernæst Kattedronning.
Efter tøndeslagningen var der fastelavnsboller, juice, frugt og slik sponsoreret af Rema 1000 i Sindal. Kroner og tønder var sponsoreret af Børnehuset.