Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte torsdag, at Hjørring Kommune nu har et incidenstal på over 400.
I kommunen ligger incidensen på 449,58, og den seneste uge har der været 287 nysmittede.
– Vi har kunnet se, at smittetrykket trækkes op af børnene og deres forældre. Der er ingen tvivl om, at der en særlig koncentration omkring de 7-12-årige børn, siger direktør for Børne-, Skole-, og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune Jesper Carlsen og uddyber:
– Det har vi kunnet se i et udbrud ude omkring Vrå Skole og nu på Muldbjergskolen i Hjørring, hvor der er forholdsvis mange smittede
“Det vil måske blandt andet gå ud over sociale arrangementer her op til jul. Der må man så finde nogle andre modeller, så man kan holde julehygge ude i institutionerne.” Jesper Carlsen, direktør for Børne-, Skole-, og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune.
Han fortæller, at grunden til, at børnene på 7-12 år trækker smitten, er, at den aldersgruppe endnu ikke er vaccinerede. Og så smitter de deres forældre.
Børnene skal holdes i mindre grupper
På grund af det høje incidenstal opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed nu Hjørring Kommune til, at der bliver sat en række tiltag i værk over hele kommunen.
Og det bliver især på børneområdet, at det vil kunne mærkes, hvor børnene skal holdes i mindre grupper.
– Forældrene skal hente og aflevere deres børn uden for institutionerne. I skolerne skal eleverne være i deres stamklasser med deres faste lærer det meste af tiden, siger Jesper Carlsen.
– Det vil måske blandt andet gå ud over sociale arrangementer her op til jul. Der må man så finde nogle andre modeller, så man kan holde julehygge ude i institutionerne.
Kommende arrangementer genovervejes
Han vurderer, at kommunen fortsat kan levere dagtilbud og skoler, der er lige så gode, som de plejer at være, selvom børnene ikke må blandes så meget som sædvanligt.
Det betyder samtidig, at kommende arrangementer skal genovervejes.
– I krisestaben går vi de arrangementer igennem, som skal holdes. Vi har en spritny skole i Vrå, der åbner lige om lidt. Der skal vi have forholdt os til, om vi kan holde de åbningsarrangementer, som er planlagt her op til jul, eller om vi skal finde en anden løsning på det, siger Jesper Carlsen.
Bliv testet
Hjørring Kommune opfordrer alle borgere til at få en kviktest.
PCR-test bør i øjeblikket kun bruges, hvis man er smittet, nær kontakt eller har mistanke om, at man er blevet smittet.
Hjørring Kommune vil hurtigst muligt sammen med Region Nordjylland undersøge muligheden for at udvide testkapaciteten.
Samtidig opfordres alle at have fokus på anbefalingerne om at holde afstand, lufte ud, spritte hænder og i det hele taget være opmærksom på god hygiejne.
Se indslag ved kilden her: TV2 Nord.
Hvis børnene smitter deres forældre der er vaxxet skulle man så nok finde ud af at det ikke har en skid med vacc at gøre men et stort bedrag ,hvis børnene bliver syge er det på grund af al den unødige angst hos de voksne der ikke vil se hvad der sker ude i verden ,man hører en masse tal men der er faktisk ingen syge ,det er en scam det hele
Er du voksen?
Hvis du er, må det være noget andet, der er galt.
Er du helt færdig bagt?