Lørdag den 12. oktober inviterer Myretuens Venner alle børn og familier i Sindal og omegn til en hyggelig dag med efterårs- og Halloween tema.
Fra kl. 10-14 vil Myretuen på Østergade 27 i Sindal summe af liv og glade børn, der kan deltage i en række sjove aktiviteter.
Dagen byder på ansigtsmaling, Halloween løb, “flyv på en kost”, boldspil, krea-værksted, dans og bålhygge med snobrød. Der vil også være mulighed for at hilse på repræsentanter fra Soldalens Rideklub, SIF Fodbold, SIF Børnedans og Myretuens Venner.
– Vi glæder os til at se jer til en sjov og hyggelig dag i Myretuen. Kom gerne udklædt og vær med til at skabe en festlig stemning. Der vil være kage- og kaffebord på pladsen, så der er mulighed for at købe forfriskninger, lyder det fra Myretuens Venner.
Foto: Privatfoto.