Elever fra 4. og 5. klasser i hele Hjørring Kommune deltog på Naturmødets anden dag og fyldte fra start det store telt Thunderdrome.
– Jeg er træt og stolt og taknemmelig for de mange oplevelser, vi kan tilbyde kommunens børn på grund af de mange, superkompetente samarbejdspartnere, der er en del af programmet, lyder det fra konsulent Christine Lund Jakobsen hos Hjørring Kommune.
Igen i år var der da også masser af lærerige aktiviteter. Naturmødets skoleprogram vokser fortsat efter de første 10 år i Hirtshals. Børnenes Naturtale blev ligeledes kåret for 2. gang. Vinderne var fra Skallerup Friskole. Talen blev under kåringen overrakt til miljøminister Magnus Heunicke under overværelse af byrådsmedlem Gry Bruun Nielsen.
Ikke færre end 800 børn i regntøj, 42 fede workshops, 26 naturtaler og minsandten en lyttende minister deltog således fredag ved Naturmødet.
Find hele lørdagens program her for Naturmødet 2025.
Foto: Niels Skipper og Naturmødet.
Video: HAS.

